Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia frygter ikke iPhone

Nokia frygter ikke iPhone

Med den nylige lancering af iPhone er det oplagt at høre, om de store spillere indenfor multimediemobiler er bekymrede. Nokia mener ikke, at iPhone bliver en trussel. Sony Ericsson har ingen kommentarer.

Apples første mobiltelefon. Nokia føler sig ikke truet af den. Sony Ericsson træder mere varsomt og melder ingen kommentarer.
Apples første mobiltelefon. Nokia føler sig ikke truet af den. Sony Ericsson træder mere varsomt og melder ingen kommentarer.

Den nylig præsenterede Apple iPhone kan med rette blive en værdig trussel imod veletablerede selskaber, som også har musiktelefoner i højsædet.

Apples iPhone er i høj grad designet til musikbrug, så spørgsmålet er, om Nokia med deres XpressMusic-serie og Sony Ericsson med deres Walkmantelefoner føler sig truet.

Selv om Apple med deres ipods har sat sig rimelig heftigt på mp3-markedet, så er dette deres første forsøg på at lave en kombineret telefon og musikafspiller. Her har både Nokia og Sony Ericsson et par års forspring.

Nokia: iPhone er ingen trussel

Pekka Pohjakallio er direktør for Nokias N-serie. Til netstedet TechDigest udtaler han, at Nokia længe har vidst at det kan lade sig gøre at kombinere en telefon med en multimedieafspiller, og at Apples iPhone blot bekræfter dette.
”iPhone er ikke nogen trussel, selv om det selvfølgelig vil blive hård konkurrence. Men det får os selv til at blive bedre”, siger han.

Som Pohjakallio selv siger, så vil det bedste selskab vinde til sidst. Han tilføjer også, at han er en smule overrasket over, at iPhone mangler 3G kompatibiliteten

Sony Ericsson: ingen kommentarer

Alt imens Nokia er meget hurtige til at afskrive iPhone som en mulig trussel, så går Sony Ericsson mere stille med dørene.
Mathias Holm er presseansvarlig hos Sony Ericsson, og hans eneste kommentar er: ”Vi fokuserer på vores egne produkter som er de bedste på markedet.”

Han ønsker heller ikke at kommentere spørgsmålet, da Amobil.no ønsker at vide, om iPhone kan bliver en konkurrent til Walkman serien.

Men der er ingen tvivl om at det bliver spændende at se, hvor mange der taget Apples nye telefon til sig. Allerede dagen efter lanceringen er der et hav af meninger at finde rundt omkring på internettet. Ikke desto mindre lader det ikke til, at Nokia er særlig bekymret.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies