Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia: GPS skal bredes til alle telefoner

Nokia: GPS skal bredes til alle telefoner

GPS skal ikke kun være til de dyreste telefoner. De skal bredes til alle telefoner, mener Nokia.

Til Mobile World Congress i Barcelona fik Mobilsiden.dk sig en snak med Nokia omkring fremtiden for GPS og mobiltelefoner.

Nokia præsenterede nemlig Nokia Maps 2.0 til mobilmessen, og det er et led i en større plan, fortæller Nokia. GPS skal bredes til et bredere sortiment af mobiltelefoner - ikke kun de dyre.

Nokia Maps 2.0 er en meget stor opdatering til det tidligere Nokia Maps, som aldrig har været en succes. Softwaren virkede dårligt, og programmet var oftest helt ubrugeligt. Det har ændret sig, og nu skal brugeren også kunne bruge GPS, når denne går.

Undersøgelser viser at GPS tager til i populæritet, og Nokia følger denne trend. Allerede i år kommer der flere GPS-mobiler, og prisen på disse vil falde i takt med antallet i sortimentet.

Det ser altså ud til, at GPS også vil komme i telefoner uden andre dyre funktioner, så som digitalkamera, trådløst netværk og så videre. De mest basale telefoner skal også kunne bruges til navigation.

Kommentar: Først skal 3G virke perfekt

Det kan godt være, at Nokia satser meget på GPS-fronten. Men samtidig er det vigtigt, at holde fokus på de ting, som er krævet før GPS virker ordentligt.

3G er en vigtig del af GPS, da brugeroplevelsen af navigationen skal være perfekt. Der må ikke være langsomme dataoverførsler, og hvis man mangler opdateringer eller kort til sin GPS i telefonen, skal disse kunne overføres hurtigt og ubesværligt direkte fra telefonen.

Derfor er det vigtigt, at 3G-nettet skal dække tæt på 100 procent, og HSDPA må meget gerne være almindeligt samtidigt. Før det, nytter det ikke noget, at GPS bliver bredt ud til flere mobiler.

Men det burde Nokia og teleselskaberne også godt kunne nå inden for i år eller næste år.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies