Nokia har fundet processoren til Windows Phone

Nokia har bekræftet hvilken processor, som de første Windows Phones vil få.

Nokia har fundet processoren til Windows Phone

“De første Windows Phone-baserede Nokiaer vil have processorer fra Qualcomm”, det bekræfter Nokia nu til Reuters.

Udmeldingen kommer efter, at der har været flere rygter om, at Nokia ville benytte en dual-core processor fra Ericsson.

Nokia vil dog ikke afvise, at andre Windows Phones fra selskabet i fremtiden vil få processorer fra andre producenter.

Den finske mobilgigant forventer, at sende 12 smartphones med Windows Phone 7 på markedet i 2012.