Nokia HERE kort kommer måske til iOS og Android

Nokia satser på navigation og underholdning i bilen, men det skal ikke kun gælde for Windows Phones

Nokia HERE kort kommer måske til iOS og Android

Her på siden kunne vi skrive, at Nokia invester mange millioner kroner med navigation og underholdning i software til bilproducenter, men indtil videre er det kun Microsofts Windows Phone der har kunne nyde Nokias HERE kort.

Nu har Pocket-Lint dog spottet to jobopslag af Nokia, som  hurtigt leder tanken hen på Nokia Here Maps. I beskrivelsen står der blandt andet ”skal designe og bygge avancerede lokations baserede apps til Android og iOS”.

Nokia ser dog hellere, at det er andre der laver kortet, for i beskrivelsen står der også, at udviklingen sker omkring en mobile SDK. Så det er altså andre tredjepartsapps, der kan benytte Nokias kort services. Amazon bruger allered Nokias kort i Kindle Fire.

Nokia udgav en web-version af deres HERE Maps, da Apples egne kort siden 2012 ikke just har fungeret som forventet. Men webudgaven var en noget skrabet version af Nokias roste offline kort, som også bruges til Garmins navigationsenheder. iOS app’en blev skrottet i 2013 på grund af iOS7 inkompatilitet.

I 2012 viste Nokia også en Android-prototype af deres kort til Pocket-Lint, men det nåede aldrig markedet. Men nu hvor smartphonedelen af Nokia er eget af Microsoft, har den resterende softwaredel frie tøjler til at kunne udvikle til alle platforme.

Har du prøvet Nokias HERE kort? Håber du det kommer til Android og iOS eller er du tilfreds med Google Maps?