Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia klar med internet-version af N80

Nokia klar med internet-version af N80

Nokia er klar med en udvidet version af klassikeren N80, som giver brugeren trådløst netværk og adgang til de mest populære services på internettet.

Nokia er klar med en udvidet version af klassikeren N80, som giver brugeren trådløst netværk og adgang til de mest populære services på internettet.
Nokia er klar med en udvidet version af klassikeren N80, som giver brugeren trådløst netværk og adgang til de mest populære services på internettet.

Den lækre Nokia-slider N80, som Mobilsiden.dk testede tidligere på året, kommer nu i en ny såkaldt internet udgave.

Modellen henvender sig til de mennesker, der har lyst til at anvende de mest populære services på internettet, mens de er på farten – direkte via mobilen.Udover adgangen til de mange services, er der i den udvidede model, lagt vægt på, at mobilen skal være nem at bruge.

Med den nye version af N80 får man både WLAN, en robust browser og mulighed for internetopkald. Og et kamera med tre megapixel skal man heller ikke snydes for.

Blandt de services, der er adgang til via N80, kan nævnes Yahoo og Amazon.com. Desuden er der mulighed for at anvende sitet Mobile Search, hvor man kan finde frem til de fleste ting på internettet.

Den udvidede version af klassikeren N80 gør det også muligt at dele sine billeder med venner og familie. Tag et billede med mobilen og smid det direkte online til din Flickr, så vennerne er opdateret.

Modellen er desuden udstyret med Nokias nye ”Download Client”, som giver adgang til at se, hvilke nye applikationer der er tilgængelige. Nokia ”Web Browser” med Mini Map gør det nemt at browse på inernettet og se de respektive sites, ligesom hjemme på computeren.

Skal man for eksempel ud og spise en aften, kan man bruge den lokale søgefunktion i Mobile Search og finde en god restaurant og tilmed få vist på et kort, hvor den ligger. Når man har fundet restauranten, man vil besøge, er det bare at trykke på en enkelt knap for at ringe op og spørge, om der er et ledigt bord.

Den udvidede version af N80 kommer i henholdsvis sort og grå. Det forventes, at den ligger klar i butikkerne i løbet af september 2006.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies