Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia lancerer 5500 Sport

Nokia lancerer 5500 Sport

I dag lancerer Nokia en ny mobiltelefon ved navn 5500 Sport. Den nye model indeholder al den teknologi, som en aktiv forbruger med hårdt arbejde og workout behøver.

Den svenske spiludvikler Jadestone, som skal finde ud af, hvor mange personer der kan spille på én og samme mobil.
Den svenske spiludvikler Jadestone, som skal finde ud af, hvor mange personer der kan spille på én og samme mobil.

Ved bredden af Islands Blå Lagune præsenterede Nokia i dag den nye sportsmobil ved navn 5500.
Telefonens sportslige design skulle matche indholdssiden, som byder på masser af muligheder til den aktive forbruger:

”Nokia 5500 Sport forener sportens lidenskab og gejst med det nyeste inden for mobilkommunikation. Telefonen er en ideel ledsager til en aktiv, urban livsstil,” siger Oskar Södergren produktmarkedschef, Nokia Mobile Phones, Skandinavien.

Den nye sportsmodel kommer som et svar på henvendelser fra mange forbrugere, der har efterspurgt mere sportsorienterede mobiltelefoner, selvom de ikke selv er professionelle sportsudøvere. Nokia 5500 kan tilpasses hver enkelt brugers behov – uanset om man er til en løbetur i parken eller en aktiv dag på stranden.

Nokia Sport har tre dedikerede tilstande, som den kan indstilles til at befinde sig i: En telefontilstand, en musiktilstand og en sportstilstand. Førstnævnte tilstand anvendes, når man skal ringe og sende SMS. Hvis man skal slappe af eller lignende, kan man aktivere musikafspilleren, og sidst men ikke mindst kan mobilen være en hjælper, når man motionerer, idet den kan læse din status på træningen.

Den nye model tilbyder den nye tekst-til-tale teknologi, som betyder, at man kan få mobilen til at læse højt, hvis en af vennerne har sendt en SMS.

Er man musikelsker, skulle der være rig mulighed for at få sine krav opfyldt med 5500. Mobilen understøtter de mest almindelige musikformater, og der kan lagres op mod 750 sange på hukommelseskortet på op til 1 GB.

Af egentlige sportsfunktioner kan 5500 tilbyde skridttæller og kalorietæller. Samtidig er designet lavet med henblik på at give telefonen ekstra holdbarhed: Coveret er af rustfri stål, som er kombineret med et vand- og støvafvisende skjold og gummigreb.

Nokia 5500 Sport forventes at ligge klar i butikkerne i løbet af tredje kvartal af 2006 til en pris på omkring 2250 danske kroner uden tilskud og moms.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies