Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia lukker nu Symbian ned

Nokia lukker nu Symbian ned

Nu slutter endnu en æra i mobilhistorien. Nokia lægger Symbian i graven.

Nu er det snart helt slut med Symbian. (Foto: John G. Pedersen).
Nu er det snart helt slut med Symbian. (Foto: John G. Pedersen).

Styresystemet Symbian, der i 1998 blev dannet som et samarbejde mellem Ericsson, Nokia, Motorola og Psion, for at skabe en platform for mobiler og PDA’er, er på vej med den endelige udslettelse.

I dag ejer Nokia platformen, og til sommer kommer den sidste Symbian-telefon, skriver Financial Times.

I fremtiden skal der satses på Lumia- og Asha-serierne. Lumia kører Windows Phone mens Asha er baseret på Series 40-systemet.

Det tager omkring 22 måneder at få et nyt Symbian-produkt på markedet, mens det kan gøres på under et år på Windows Phone. Dette skulle være en af grundene til at aflive Symbian helt.

I første kvartal 2013 blev der solgt 500.000 Symbian-telefoner, mens der blev solgt 5,6 millioner styks Lumia-telefoner med Windows Phone.

Nokias danske produktchef Niels Kjelstrup har tidligere udtalt, at Symbian supporteres frem til 2016.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Peder Alipio Thurøe 14-06-2013 12:40:57

Jeg har nu Lumia 920 og gud hvor jeg savner min N8 og min FM sender.

0 0
frits 14-06-2013 23:02:49

jeg har prøv både Lumia 820 og N8, og kan ikke helt forstå hvorfor du mener at N8, N8 er bare ikke design til touch og så er den langsom

0 0
Peder Alipio Thurøe 15-06-2013 10:31:06

Det er ellers så fedt at bare du kommer i kontagt med en FM radio så kan man spille N8s musik og det har jeg ikke set andre telefoner der kan,så derfor savner jeg min N8.

0 0
Rene 15-06-2013 16:09:16

Men det du savner er jo en feature i telefonen og så ser du bare bort fra alt andet.... Det er jo umuligt at argumentere imod.

Mit råd er køb en håndholdt fm-radio til 99,- den er helt sikkert på højte med N8 og løser i mine øjne dine problemer 100%

0 0
daddyb 16-06-2013 17:25:19

Tja'...
Det er sikkert en udemærket strategi af Nokia, at de satser på et simpelt og lukket interface som WP. Det er jo det de unge vil ha' :-)
Jeg kan nu heller ikke lade være at holde lidt af Symbian, der har muligheder, der er vanskeligt at finde andre steder.
Der er ikke den smoothness, man finder på moderne telefoner - både pga. lille processor, få ram og sikkert også styresystemet generelt - så hvis der er vigtigt, bliver man sikkert pænt irriteret (det har man da kunnet høre rundt omkring)
Til gengæld er det et modent styresystem, hvor mulighederne er mange, og hvor man gennem årene har fået tilført alle de funktioner, man kan ønske sig af en smartphone.
Nogle af de muligheder jeg har været rigtig glad for ved N8, der bliver nævnt her, er dens fantastiske camera, der stadig ikke er mange, der kan konkurrere mod. Dens modtagekvalitet, både ift. mobilnet, gps og wifi er også uden meget sammenligning. USB on the go, HDMI-tilslutning, FM-radio, FM-sender, lang bateritid, samlekvalitet osv. er også ting jeg har sat pris på.
Alt dette er jo bare hardware, og kan jo også findes andre steder, men jeg har endnu til gode at finde det hele i én og samme telefon.
OS'et indeholder også muligheder, der kan være svært at finde i en samlet pakke andre steder. Et helt åbent filsystem, mulighed for at dele ALT, profiler der kan udvides efter behov, fantastisk offline kørselsvejledning (der også fungerer i landskabsmode), forøvrigt er der intet i telefonen, der ikke fungerer i landskabsmode, hvilket er skønt, når den sidder på instrumentbrættet i bilen.
Film og musik i alle de formater, jeg har smidt efter den uden konvertering, har også fungeret upåklageligt – også det at du selv beslutter hvor og hvordan du vil overføre det fra hvilken som helst computer er dejligt ukompliceret.
Der er klare savn på Symbian ift. app-udvalg. Jeg har specielt savnet en ordentlig mobilbank og har været henvist til den gamle wap-udgave, der kun kan overføre og tjekke bevægelser på konto. Også videoopkald på Skype har været et savn – til gengæld er samtalekvaliteten rigtig god. DR/TV fungerer desværre heller ikke, selv om html5 kører fint og siden fint kan vises – det samme er vist problemet på WP.
Bortset fra disse har det fungeret fint med browserudgaver af diverse sider og tjenester på nettet, men det kræver lidt fiflen rundt med tingene.
Til gengæld er der også apps, der kører usædvanlig godt, og som andre OS har svært ved at konkurrere med: Drive som sagt, Offentlig transport, gratis MS-office pakke mm.
Et lille kuriosum er Youtube-downloader, der gemmer fysisk fil i valgfri opløsning, til deling på alle platforme (grunden til, at den slags ikke er lukket af google, er nok at styresystemet er døende – og man ikke orker, at gøre noget ved det :-))

Og sådan kunne man blive ved :-)

Tænk at jeg her bruger tid på at forsvare og rose en 3 år gammel mobil – det er alligevel lidt specielt, men siger vel lidt om, at den har kunnet nogle tricks, og at den på trods af sine åbentlyse mangler har haft sin berettigelse. Jeg kan ikke lade være at tænke på, hvad Nokia kunne have fået ud af den platform, hvis de var gået all in på den?

- Men alt har sin tid, og der er sikkert ikke mange, der kan se charmen ved Symbian længere, personligt synes jeg nu det er trist kun at have mulighed for alternativer, der får én til at føle, at man betaler for at gå ned på udstyr... - selv her tre år efter :-)

0 0
Trentors 20-06-2013 11:15:41

Nu må denne sødsuppe-nostalgi stoppe. Symbian noget skidt og der er intet som gør Symbian unikt i en positiv retning.

I kan savne telefoner men moderne OS'er som Android (som også er åbent og har et åbent filsystem) er langt overlegent i enhver henseende. Undtagen een. Symbian brugte færre ressourcer. Men det er bestemt ikke en fordel for det skyldes at der ikke fandtes ordentlige abstraktionslag i Symbian hvilket f.eks. gjorde at en app kunne lægge ens telefon ned.

Der er intet ved Symbian som er værd at savne. Kom endelig med et eneste eksempel :-)

Symbian har været rasende tæt på at koste Nokia livet. Så hvis man er ægte Nokia-fan bør man ikke engang være bedrøvet ;-)

0 0
Kim Harder 14-06-2013 13:10:46

Ja det var Symbian Nokia skulle have gået videre med, i stedet for S40, som er meget mere begrænset i brug. Underligt, at der er store firmaer, som på den måde går galt i byen

0 0

Om brug af cookies