Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia Lumia 1020 sat på prøve af britisk fotograf

Nokia Lumia 1020 sat på prøve af britisk fotograf

På den første International Mobile Photography dag valgte Nokia, at sætte deres nye kameramobil på en test. Se billederne her.

En af de sværeste opgaver for en fotograf er, at tage gode billeder i mørke og uden brug af blitz – en opgave der også nærmest er umulig med smartphones.

I anledning af International Mobile Photography valgte Nokia, at sætte deres nye kamera-”monster” Lumia 1020 på en ultimativ prøve. Nokia har specialudviklet kameramodulet i Lumia 1020, hvilket blandt andet betyder det har seks fysiske linser fra Carl Zeiss, optisk billedstabilisering, 41 megapixels og en blænde svarende til f/2.2.

 - Nokia udnævner 20. oktober til International mobilfotodag

Det var den anerkendte fotograf Alastair Philip Wiper, som skulle tage billederne. Nokias opgave lød på, at han havde én aften til at tage billeder af tre piger med henholdsvis en iPhone 5S, Samsung Galaxy S4 og så selvfølgelig Nokias egen Lumia 1020.

 - ”Jeg må indrømme, at jeg blev blæst bagover, da jeg begyndte at tage billeder med Lumia 1020. Smartphones har generelt svært ved at tage billeder i mørke omgivelser, og da vi tog billederne, var det fuldstændig mørkt omkring os. Så vi havde altså gjort det så svært for kameraerne som overhovedet muligt. På trods af, at vi ikke brugte blitz, er billedet med Lumia 1020 skarpt, og kvaliteten er rigtig god – faktisk vil jeg sige, at kvaliteten er tættere på den kvalitet, man kender fra spejlreflekskameraer, end nogen anden smartphone, jeg har prøvet,” siger Alastair Philip Wiper.

Du kan se billederne taget med henholdsvis iPhone 5S, Samsung Galaxy S4 og Nokia Lumia 1020 herunder. Alle billeder er taget på samme tripod og med samme svage belysning uden blitz – og de er ikke efterbehandlet. iPhone 5S blev taget med autofunktion, Samsung Galaxy S4 med Night Mode og Lumia 1020 med ProCam.

Billedet er taget med Samsung Galaxy S4 (Foto: Alastair Philip Wiper)
Billedet er taget med Samsung Galaxy S4 (Foto: Alastair Philip Wiper)
Billedet er taget med iPhone 5S (Foto: Alastair Philip Wiper)
Billedet er taget med iPhone 5S (Foto: Alastair Philip Wiper)
Billedet er taget med Nokia Lumia 1020 (Foto: Alastair Philip Wiper)
Billedet er taget med Nokia Lumia 1020 (Foto: Alastair Philip Wiper)
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

TF 30-10-2013 21:48:32

Men overraskende klar taber også.

0 0

Om brug af cookies