Nokia Lumia 1520 lækket på flere billeder

En phablet ved navn Lumia 1520 forventes at være på vej fra Nokia - flere billeder lækket.

Nokia Lumia 1520 lækket på flere billeder

Rygterne om Nokia Lumia 1520 florerer stadigvæk og nu er flere billeder lækket, som altså skulle vise den kommende Nokia phablet. Det skriver Wmpoweruser.com.

 – Nokia-event den 22. oktober – er Lumia 1520 på vej?

GSMArena.com mener også, at de allerede kender nøgle-specifikationerne på den kommende enhed fra Nokia. De forventer, at den kommer med en 6,0 tommer 1080p skærm, Snapdragon 800 chipset, kamera på 20 megapixels PureView kamera og 32GB intern hukommelse.

Det forventes, at Nokia vil præsenterer Lumia 1520, når de den 22. oktober afholder den årlige Nokia World, som i år finder sted i Abu Dhabi.