Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia Lumia 730 - pris, specs og præsentationsdato

Nokia Lumia 730 - pris, specs og præsentationsdato

Nokia Lumia 730, også kaldet Lumia Selfie, får 5 megapixel frontkamera - perfekt til selfies.

Det er kun rygter, men ikke desto mindre meget sandsynligt, at en Nokia Lumia 730 er på vej.

Vi har hørt rygter om telefonen, der også går under kælenavnet Lumia Selfie, angiveligt fordi den har et frontkamera på 5 megapixel, der egner sig specielt godt til selvportrætter.

Nu er der ifølge WMPoweruser, der citerer den vietnamesiske side Zing, nye oplysninger om Nokia Lumia 730, der blandt andet beskriver pris og specifikationer.

Nokia Lumia 730 der tilsyneladende skulle komme på markedet i slutningen af august får et prisskilt på omkring 240 dollars, hvilket direkte omregnet til dansk valuta svarer til 1330 kroner, uden moms og afgifter.

Den nye selvportrætstelefon får en 4,7 tommer HD skærm, Snapdragon 400 processor, 1GB RAM, 8GB intern hukommelse, 6,7 megapixel primært kamera med Zeiss optik og et 5 megapixel frontkamera.

Kilde, WMPoweruserZing

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies