Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia Lumia 730: Selfie-mobilen til Windows

Nokia Lumia 730: Selfie-mobilen til Windows

Microsofts afløser til 720-serien er farverig og deleglad. Og så er den skræddersyet til selfies

50 milliarder selfies blev skudt i 2014. Det mener Microsoft er gryende marked, for kvaliteten af de mange selfies er ofte grynet og kornet. Her vil Lumia 730 gøre det bedre.

Første forbedring er tildelt gruppe-selfien, billeder med frontkameraet er optaget med ekstrem vid vinkel, så alle vennerne kan være med på billedet. Billederne optages med 5 megapixels, for at få alle detaljer med.

En dedikeret Selfie App kan nu gå i gang med intelligent efterbehandling, ved at forbedre motivet med alt fra hvidere tænder, tyndere figur, eller tilføje sjove filtre, som forvrænger øjne, næse og mund. Lumia Selfie App’en vil være præ-installeret, og er nu tilgængelig i Windows app-butik.

Specifikationer Lumia 735/730

Mål: 135x68,5x8,7 - 133 gram
Display: 4,7” OLED display, HD-opløsning, 316 PPI
Kamera: 6,7 MP med f/1,9 Zeiss-optik, 5 MP frontkamera med f/2,4 optik.
Ydelse: Snapdragon 400 quad-core 1,2 GHz, Adreno 305 grafik, 1GB RAM
Lagerplads: 8GB + op til 128GB micro-SD
Batteri: 2200 mAh udskifteligt
Software: Windows Phone 8.1
Netværk: 2G, 3G (lumia 735: 4G/ LTE).
Øvrigt: fås i hvid eller sort, orange eller grøn

Farveglad Nokia

Lumia 730 og 735 deler forgængerens robuste plastskal, med et nænsomt buet kant, som en flad cylinder. Det er kvalitetsplast der omgiver det let buede HD display. Med OLED-teknologi sikrer samtidigt et kontrastfuldt billede og dyb, dyb sort.

Til at drive nyeste Windows Phone 8.1 er en Snapdragon 400 quad-core med 1GB RAM. Kameraet byder på 6,7 megapixels Zeiss-optik med lysstærk åbning på f/1,9.

De nye Selfie Lumia bliver tilgængelig i to versioner: 730 med 3G og 735 med 4G. Prisen lander på henholdsvis 199€ og 219€, eller omtrent 1500,- og 1650,- danske kroner. I Danmark er prisen ikke offentliggjort endnu, men vil blive oplyst op mod den forventede lancering i oktober.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies