Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia Lumia 920 kommer den 29. november

Nokia Lumia 920 kommer den 29. november

Så er det officielt, Nokia Lumia 920 kommer til salg i Danmark den 29. november.

Nokia Lumia 920 er årets største nyhed fra Nokia, det er selskabets første enhed med Windows Phone 8, og forventningerne til enheden er store.

Lanceringen har dog ikke været helt uden dramatik, for usikkerheden i branchen for flagskibets ankomst til Danmark har været til stede de seneste uger, da rygter spåede at mobilen først ville lande i de danske butikker til december.

- Hvornår kommer Nokia Lumia 920?

Men nu er det blevet officielt bekræftet, Nokia Lumia 920 kommer til salg i Danmark fra den 29. november. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Stor opbakning

Når startskudet lyder er det med de fire største danske teleselskaber i ryggen, både TDC, Telia, Telenor og 3 melder klar til salgsstarten.

”Vi har store forventninger til Nokia Lumia 920, som er en innovativ smartphone med meget høj kvalitet i både hardware og software. Det er en af årets vigtigste smartphone-lanceringer, og vi mærker stor interesse for den fra både privat- og erhvervskunder. Vi glæder os til 29. november!,” siger Telenors indkøbschef Jess Agerbæk.

Europæerne er vilde med Lumia 920

Når Nokia Lumia 920 kommer til salg i butikkerne bliver det til en vejledende udsalgspris på 4.900 kroner, eksklsuiv eventuelle tilskud eller rabatter.

Mobilsiden.dk vil selvfølgelig snarest have en anmeldelse af Nokia Lumia 920 klar.


Læs også:
- Web-TV: Preview af Lumia 920

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Allan 12-11-2012 13:56:24

Elgiganten skriver i deres tilbudsavis fra denne weekend at Lumia 920 kommer i denne uge (der står vist den 14. november). De aviser er nok trykt i god tid...

0 0
Jacob Smidt 12-11-2012 16:57:49

Hej Allan..

Det er godt spottet, men det er klart en fejl fra Elgigantens side af..

0 0
12-11-2012 23:10:03

Forklaringen ligger nok i det faktum at den 14 november var den dag Nokia havde meldet ud til forhandlerne at de forventede 920 ville komme i handlen..

0 0
Mobileren 14-11-2012 23:57:42

Der står vidst hos elgiganten, at den kommer 7. dec hos dem...

0 0
John 07-11-2012 17:22:38

Jeg havde fornøjelsen at lege med Lumia 920, og HTC 8X og Samsung Ativ S i dag. Og her vinder Nokia IMO klart over HTC's Duplo-design og Samsungs billige plastikfølelse. Specielt Samsungen skuffede mig rent kvalitetsmæssigt. Skærmen er også bedre på Nokia end på de to andre. Kameraet var sværere at bedømme, da jeg ikke kunne komme til at tage billeder af det samme motiv. Umiddelbart klarede Nokiaen sig bedst, men det er jo også primært ved dårlig belysning at Nokiaen skiller sig ud for alvor.
Vægten på 185 gram hos Nokiaen synes jeg ikke var så slemt som frygtet.
Ellers er Windows 8 præcis som Windows 7.5 dejlig flydende at arbejde med.
Jeg er for mit vedkommende dog ikke sikker på at jeg skifter fra Android til Windows Phone 8. Jeg elsker fleksibiliteten hos Android. Den savner jeg hos Windows Phone.
Er der i øvrigt nogen der ved, om det på Windows Phone 8 bliver muligt at sætte mailprogrammet op til at gemme mails på fjernserveren, selv om man sletter dem på telefonen? Det er muligt på Android, men ikke i Windows Phone 7.5.

0 0
Brian Koch 07-11-2012 21:28:11

jo det er muligt i Windows Phone 7.5 og temmelig sikker på det vil være det samme på Windows Phone 8

0 0
John 07-11-2012 23:54:45

Hvordan er det muligt? Har tidligere forespurgt hos Nokia, der sagde at det ikke var muligt. Hverken via POP3 eller IMAP kan man vælge det.

0 0
ulrik 08-11-2012 10:25:13

Tja, jeg kører via Office 365 og når jeg sletter mails på min Lumia 800, forsvinder de ikke på serveren...

0 0
John 08-11-2012 12:33:23

Ja, men jeg kører ikke Office 365. Og via IMAP/POP3 er det ikke muligt i Windows Phone 7.5, men muligt i Android.

0 0
07-11-2012 17:36:07

Prøv den her video fra Nokia om office 365, måske den kan give svaret..

0 0
07-11-2012 17:09:43

jeg er klar!!!
min skal være sort tak:)

0 0

Om brug af cookies