Nokia Lumia 928 med aluminiums design klar i april

Nokia er på vej med en alumiums udgave af topmodellen, Lumia 920, dog med et par ændringer.

Nokia Lumia 928 med aluminiums design klar i april

Der har været mange rygter om en Nokia Lumia model, som var udformet i aluminium og nu ser det ud til, at den lander i april måned. Navnet er Lumia 928, men den kommer umiddelbart kun hos det amerikanske teleselskab Verizon. Det skriver The Verge.

 – Lumia 920 efterfølger bliver lettere, tyndere og I aluminium

Foruden aluminiumsdesignet så kommer Lumia 928 også med en kombination af Xenon og LED flash til det 8 megapixels PureView kamera.

Vægten og tykkelsen er også blevet reduceret i forhold til den oprindelige topmodel fra Nokia, Lumia 920. Skærmen bliver en 4,5 tommer OLED skærm.

Der er ingen forlydender om, at denne model kommer til andre markeder eller teleselskaber end Verizon.