Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia Lumia med Android lurer i rygtemøllen

Nokia Lumia med Android lurer i rygtemøllen

Nokias Lumia modeller er kendt for Windows Phone styresystem, men nu kan de måske også komme med Android

Nokia er kendt for at starte et tæt samarbejde med Microsoft, så tæt, at Nokias smartphone division endte med at blive opkøbt af Microsoft. Inden købet, nåede Nokia dog at lancere to modeller, som kører Android, hvilket ikke helt blev modtaget med kyshånd fra Microsoft side.

Læs også: Derfor vælger Nokia Android

Nu kommer den evige tipster EVLeak dog med et interessant rygte; at Microsoft vil lancere en Nokia Lumia model som kører Android. EVLeak skriver, at Nokia Lumia modellen med Android stadig laves i samarbejde med Microsoft og ikke nok med det, skulle telefonen bære navnet "Nokia By Microsoft".

Hvis du er forvirret, så er det ikke uden grund, for lige netop en Nokia Lumia med Android kan virke underligt, da Microsofts eget styresystem, Windows Phone, er en konkurrent til Android.

Samtidig er Lumia er navnet for Nokias dyrere smartphones der har langt den største markedsandel af Windows Phone modeller.

Udover Windows Phone er Nokia Lumia også kendt for at have gode kameraer, og modellen Lumia 1020 med 41Mpixel er smartphoneverdenens kamera-entusiast. Så måske vil Microsoft via Nokia forsøge at skabe et marked for kameraentusiaster.

Rygterne siger dog intet om kameraet, eller andre specifikationer, så Microsofts forsøg på at lave en mellem- eller topmodel Android Nokia, kan også være have en helt anden vinkel.

Læs også: Nokia X spås til at sælge i 16 millioner eksemplarer i 2014

Hvad mener du om en Nokia Lumia som kører Android, er det en god eller dårlig idé?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kurt Lund Andersen 08-07-2014 08:45:22

Lumia salget vil nok stige med 60 %

0 0
Kurt Lund Andersen 08-07-2014 08:44:45

En top mobil som evt. Lumia 930 med Android mummmms, ja det vil være en super ide

0 0
Dade Vinkler 07-07-2014 20:04:42

En eventuel highend Nokia telefon med android kunne få mig til at begynde købe Nokia igen.
Nu om dage er Nokia jo langt fra deres glory days hvor de i slut 90erne og starten af 00erne var det stærkeste mobile brand derude med deres klassiske trykknaptelefoner med Symbian

1 0
Bo 07-07-2014 17:03:06

Jeg tænker ikke Microsoft vil have Lumia brandet forbundet med Android. Derfor giver det jo god mening at kalde deres Androidtelefoner noget andet.

Det er for mig at se også en klog (og gammel Microsoft) strategi at omfavne en konkurrent for derefter at forsøge at overtage systemet indefra. Det er klart, at det vil de ikke lige sådan kunne gøre med Android fordi det er så stort, men de vil jo lancere en Androdtelefon med deres egne services i stedet for Googles. Og med Samsung, der ligger og lurer med en Tizen i horisonten er det ikke umuligt at Microsofts bidrag vil kunne være med til at splitte Androidmiljøet.

Microsoft går for at være monopolistiske, og det er jo nok især båret af deres totale dominans på PC området. Men faktisk har Microsoft en meget gammel tradition for at levere software til konkurrenters platforme. De leverede software til Apple inden de lancerede deres første version af DOS, og har faktisk haft et meget tæt samarbejde med Apple, selvom de selvfølgelig også er konkurrenter.

Jeg tror en Androidmobil fra Microsoft vil have to primære formål:
1. De vil gerne tilbyde deres services på en stor platform med mange kunder.
2. De vil samtidig vise, at Windows 8/Windows Phone 8 er en bedre platform at bruge Microsofts populære software på (primært Office, Sharepoint mm). De vil nok prøve en balancegang mellem at levere apps der er gode til Android og iOS, men samtidig udelade nogle saftige detaljer som kun findes på Windows 8 og Windows Phone.

Det var mine 5 cents anyway!

11 0
Alexander Balling Frederiksen 08-07-2014 11:16:45

Tak for en kanon og velargumenteret kommentar, Bo. Det er rart, når folk kan holde en ordentlig tone i online forums og samtidig byde ind med interessant viden og sagligt underbyggede holdninger :) Og jeg er desuden helt enig med dig.

2 0
Tommy Lindegaard 08-07-2014 10:01:15

Det er nogle rigtig gode betragtninger og det med at levere services til konkurrenter hvor services lige er et tand bedre på MS eget system, er meget tydeligt på Office. Office til Android og iOS er ganske fint, men det er lige et tand skarpere til WP.

0 0
hellas7 08-07-2014 13:18:50

Så vil jeg godt tillade mig at være (en smule) uenig med Bo og Tommy, selvom jeg også bifalder den sobre og velargumenterede tone:
Hvis Microsofts strategi er at få folk på ios og android til at bruge office, så har de i hvert fald fejlet grumt. Jeg synes virkelig værdien af Office til mobil og tablet er stærkt overvurderet - det kan for mig at se (indtil videre) ingenting som Googles (Docs, Sheets osv.) og Apples (iWork) tilsvarende løsninger ikke kan. Derudover koster det 549 for den billigste Office 365-løsning.

Muligvis er det mig, der har misforstået noget, men jeg kan ikke se en eneste grund til at bruge Office på min Android-telefon eller iPad. Hvis det er tilfældet for majoriteten af Android- og iOS-brugere, så kan det jo være ligemeget om Office så er meget bedre på WP - det finder folk jo aldrig ud af hvis de ikke bruger office til at begynde med.

Microsofts grundlæggende problem er jo, at de har så mange underskudsprojekter, at de er nødt til at tjene penge på noget - særligt windows og office. Det betyder at de ikke kan udbyde Office gratis som Apple og Google kan - og derfor efter min mening får meget, meget svært ved at få folk til at skifte til office på mobile enheder.

6 0
Peter Frederiksen 09-07-2014 09:28:04

Men jeg tror nu heller ikke det det handler om, men ellers er jeg meget enig i dine refleksioner.

Siden MS annonceret at de ville købe Nokia mobildel, er markedsandele kun gået ned af bakke, så jeg tror der er overvejelser om, at MS ville lave High End "Lumia's" på en forked Android ala Nokia X.

5 0

Om brug af cookies