Nokia N79 Active – N79 til den aktive

Nokia er på banen med en sportsversion af N79, som blandt andet inkluderer en hjertemåler. GPS og Nokia Sports Tracker skal hjælpe med motionen.

Nokia N79 Active – N79 til den aktive

Nokia har annonceret Nokia N79 Active, en ny version af N79, som tilbyder brugerne mere fokus på motion og det aktive liv. Med N79 Active medfølger først og fremmest en hjertemåler, som kan spændes om maven/brystet – i stil med Samsung miCoach.

N79 Active-pakken vil også indeholde et specielt sports-headset, en armtaske og et 4GB microSD-kort.

Samtidig bliver Nokia Sports Tracker tilgængelig, og det program kombineret med telefonens A-GPS, gør at man kan planlægge træningsprogrammer, løbeture og lignende.

Fem-megapixels kameraet og alle de andre funktioner fra den første N79 er beholdt, og prisen forventes at ligge på mellem 4.000 og 4.500 kroner uden abonnement.

Specifikationer

Størrelse: 110 x 49 x 15 mm
Vægt: 97 gram
Skærm: 16 millioner farver, 320×240 pixels, 2,4″
Kamera: Fem megapixels, Carl Zeiss-optik, autofokus
Forbindelser: WLAN, Bluetooth, A-GPS, microUSB
Styresystem: Symbian OS, S60 v3.2
Hukommelse: 83mb intern, 4GB microSD-kort, op til 8GB
Netværk: Quadband-GSM, GPRS, EDGE, 3G, Turbo 3G
Standbytid: Op til 372 timer
Taletid: Op til 5,5 timer