Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia - nu med mini-USB

Nokia - nu med mini-USB

Standard USB-stik rykker ind i de nye Nokia modeller, hvilket betyder farvel til bøvl med at finde den rigtige oplader eller det rigtige datakabel.

En ting der kan frustrere mange, er de utallige stik der efterhånden findes når man skal forbinde ens telefon til computeren, eller lade den op.

Et hurtigt kig på Nokia.dk viser, at der er cirka seks forskellige datakabler og lige så mange ladere, disse er selvfølgelig på ingen måde kompatible med telefoner fra andre producenter. Sony Ericsson er lidt nemmere at finde rundt i, de har to ladere - en ny og en gammel type, men disse er selvfølgelig heller ikke kompatible med andre mærker.

Formålet med alle disse ladere er sandsynligvis, at de respektive producenter skal tjene lidt penge på deres tilbehør - hvilket sådan set også er i orden, men det ændrer ikke det faktum, at det er hamrende irriterende for slutbrugeren.

Et scenario hvor alle telefoner kan oplades via mini-USB er måske utopi, men er ikke desto mindre rykket et skridt nærmere med Nokias lancering af deres nye modeller.
Alle de modeller der bygger på en ny platform har et mini-USB stik, dette gælder de fleste af de nyligt lancerede modeller (læs her) med undtagelse af Nokia N77. Begrundelsen for denne undtagelse er, at den bygger på platformen fra N73 og derfor ikke den nye.

Det er ganske enkelt fantastisk og se, at andre end blandt andet HTC og Motorola kan tage et standard stik til sig. Måske kan vi alligevel en dag opleve, at man går fra at spørge efter produktspecifikke ladere, til bare at spørge efter en “mobiloplader“.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies