Nokia nummer et – problemer i sigte?

Nokia er globalt set den ubestridt største mobilproducent, selv om regnskabet også følger godt med peger eksperter på problemer i horisonten.

Nokia nummer et – problemer i sigte?

Nokia er den største mobilproducent. I dag står den finske gigant for 40,2 procent af det globale mobilmarked. Selv regnskabet følger godt med, i fjerde kvartal sted indtjeningen med hele 44 procent. Det er tal som ingen af Nokias konkurrenter kan komme i nærheden af.

Trods denne succes så peger en række eksperter på, at Nokia i løbet af kort tid vil stå overfor en række udfordringer, fordi markedet for mobiler er i en rivende udvikling.

Det er ikke kun den hypede iPhone, men også giganter som Microsoft, Yahoo og Google satser i øjeblikket hårdt på at få deres bid af det marked, som altså pt. er domineret af den finske mobilproducent.

I dag er mobilen også et modefænomen, hvor Nokia og blandt andet Samsung lancerer kollektioner af mobiler. Daniel Moloney, chef for Motorola’s mobiltelefonforretning siger til den internationale avis The International Herrald Tribune "Spillet er helt sikkert ikke ovre endnu".

Flere analyser viser at Motorola, der i øjeblikket er nummer tre med en markedsandel i omegnen af 11-12 procent.

Nokias koncernchef Olli-Pekka Kallasvuo erkender dog, at der kan være andre tider på vej.

I øjeblikket kæmper Nokia med at få touch-teknologien til at virke ordentligt, mens Apple har vundet mange kunder på specielt det amerikanske marked med sin iPhone og dens velfungerende touch-teknologi.

Google og Microsoft kæmper mere aggressivt for at komme ind på softwaremarkedet for mobiltelefoner. De mange besøgende på Mobile World Congress i Barcelona har da også kunne se den sidste nye udvikling af Googles Android-system.

En anden af Nokias store konkurrenter Sony Ericsson, der sammen med den finske gigant står bag styresystemet Symbian sender nu en mobil på markedet med styresystemet Windows Mobile.

Emnets videre forløb

Den videre fortælling kunne ikke ties. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 14/2/2008 tunede vi igen ind på emnet med en vinkel omkring Bedste vil have ny mobil – Den næste artikel om emnet finder du her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.