Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia og Intel bliver bofæller

Nokia og Intel bliver bofæller

Der oprettes en fælles forskningsfacilitet i Finland, som skal skabe brugerinterfaces til det nye styresystem MeeGo.

Ja det lyder måske mærkeligt, men ikke desto mindre skal Nokia og Intel nu til at dele lokaler på universitetet Oulu i Finland.

Samarbejdet om det nye Meego styresystem er langt fra en hemmelighed, men som i alle forhold, så er det et stort skridt at flytte sammen.

Der skal etableres en fælles forskningsfacilitet, som bliver en del af universitet i Oulu, hvor 25 forskere i første omgang skal beskæftiges i et center, som kaldes The Intel and Nokia Joint Research Center.

Stort 3D fællesskab

Oulu Universitet har i forvejen et stort 3D-internet community på skolen, og man håber på, at dette også vil skabe inspiration til forskerne.

I Oulu har man blandt andet udviklet realXtend, som er en open source-platform til 3D miljøer, der findes en kort video, som viser hvad der kan laves her.

Der skal blandt andet arbejdes på at skabe nye brugerinterfaces til det kommende styresystem, og man håber desuden på, at man kan skabe andre platforme der bruger 3D-grafik, som vil være mere intuitive og naturlige.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies