Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia og Sony Ericsson sammen om mobil-tv

Nokia og Sony Ericsson sammen om mobil-tv

De to ærkerivaler Nokia og Sony Ericsson har annonceret at de samarbejder om at skabe mobil-tv baseret på standarden DVB-H.

De to ærkerivaler Nokia og Sony Ericsson har annonceret at de samarbejder om at skabe mobil-tv baseret på standarden DVB-H.
De to ærkerivaler Nokia og Sony Ericsson har annonceret at de samarbejder om at skabe mobil-tv baseret på standarden DVB-H.

Mobilproducenterne Nokia og Sony Ericsson kunne i dag på 3GSM-messen i Barcelona løfte sløret for, at de sammen vil udvikle standarden DVB-H, der skal undersøtte mobil-tv. Det skriver den norske nyhedstjeneste digi.no.

»Sony Ericsson og Nokia har identificeret DVB-H som den foretrukne teknologi for udsendelse af mobil tv over det digitale net, og begge selskaber er aktive i den løbende standardisering og teknologiudvikling for at skabe en forbedret brugeroplevelse af mobil-tv,« skriver selskaberne i en pressemeddelelse.

Ifølge de to selskaber vil DVB-H-standarden allerede fra i år sikre, at det – uanset telefontype og teknologisk platform – bliver muligt at se tv og modtage videoindhold på mobilen.

Motorola også med på DVB-H

Heller ikke Motorola har holdt sig tilbage når det drejer sig om tv på mobiltelefonen. På 3GSM i Barcelona viste de live billeder fra vinter-OL. Det skete på en GSM/EDGE baseret prototype med en skærm på 2,4 tommer.

VM med Samsung

Hos Samsung vil man inden VM i Tyskland være klar med P900 til det tyske marked. Denne telefon vil kunne modtage tv i standarden t-dmb. Der er tale om en klap-telefon hvor skærmen kan drejes når telefonen er åben - dermed kan der ses tv i bredformat.

Skærmen er på 2,2" og den har en opløsning på 240 x 320 pixels. Vægten er 124 gram og den interne hukommelse er på 128 MB.

I øvrigt fremviste Samsung på 3GSM hele seks forskellige tv-telefoner.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies