Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia Ovi maps nu på iOS og Android

Nokia Ovi maps nu på iOS og Android

Den finske telefonproducent Nokia har netop lanceret en ny HTML5 betaversion af deres populære korttjeneste.

Den nye betaversion af Nokias korttjeneste er lavet i HTML5, og den kører derfor i alle HTML5 kompatible browsere. Dette gør det muligt at benytte Nokias korttjeneste på mange forskellige telefoner – f.eks. på telefoner med Apples iOS eller Googles Android.

Indtil fornyligt var Nokias korttjeneste kun at finde på Nokias egne telefoner, men det ser ud til at Nokias korttjeneste er på vej til at skulle konkurrere direkte med Google Maps. Ligheden mellem de to tjenester er i hvert fald slående - betaversionen virker på mange måder, som en klon af Google Maps tjenesten.

Nokias korttjeneste er mobiloptimeret, og den finder ens position baseret på telefonens GPS funktion og der er mulighed for at søge efter interessepunkter og planlægge ruter. Funktionerne er simple dog er det ikke alt som fungerer helt perfekt endnu.

Tidligere var Nokias korttjeneste kendt under navnet ”Ovi Maps”, men med denne version ser det ud til, at Nokia har valgt at omdøbe korttjenesten til ”Nokia Maps”. Nokia har tidligere offentliggjort, at deres korttjeneste bliver en integreret del af Windows Phone og dermed tilgængelig for alle producenter af Windows Phone telefoner.

Afprøv den nye HTML5 version af Nokias korttjeneste her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Benjamin Jensen 13-07-2011 23:20:20

Google og Nokia Maps kan ikke sammenlignes alene af den grund at Nokia ejer Navteq som laver kortmateriale til bla Garmin og Navigon. Google bruger Teleatlas, som ejes af TomTom.

Men de forskellige mobiler kan ikke måle sig med en rigtig PND. Der er for mange mangler og GPS enheden er betydeligt bedre i en PND.

0 0
Madsvegas 13-07-2011 11:47:45

Den eneste fordel jeg ser i Ovi Map, er at man ikke skal bruge data, men det skal man hvis man benytter Android eller Apple. Derfor kan jeg ikke se Ovi, skulle kunne konkurrence mod Google map. Da de er overlegende på alle punkter. :-D

0 0
13-07-2011 16:24:35

Kort i HTML5 har da klart sine fordele ift. at kunne køre på mange platforme uden behov for en app.

Linket virker som så ofte ikke, men kan tilgås på m.maps.ovi.com

0 0
Katron 13-07-2011 13:21:06

LOL.

Uvidenhed er en sjov ting.

Ikke nok med at ovimaps er googlemaps langt overlegen, så har Nokia N8 i flere tests også været både garmin og tom tom overlegen.

Glæder mig til at se ovi 3d maps i den endelige version til mobilen.

Pc versionen er allerede tilgængelig i 3d format, hvor mange større byer allerede er lagt ind, bla KBH. Resten af verden kan stadig kun ses, alá google maps, i 2d som det har været muligt i mange år. Nokias 2d version til pc, har iøvrigt i mange år, været googlemaps overlegen, specielt hvis man har en mobil med ovimaps.

0 0
peter 13-07-2011 13:00:00

Bil navigations delen af Google maps stinker i forhold til Ovi maps efter min mening. Det samme gør offline kort muligheden som du nævner.

Derimod er offentlig transport navigation imponerende i Google maps men eksisterer ikke i Ovi maps.

Ja Nokia maps web udgaven er MEGET begrænset i forhold til Symbian app'en, men det bliver spændende hvilken vej de vil med det.

0 0
Henrik 13-07-2011 12:13:20

Nokia Maps v.3.08 app'en på Nokia's egne enheder kan _sagtens_ konkurrere med Google Maps. Denne her HTML 5 version er noget begrænset ifht. app'en.

0 0

Om brug af cookies