Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia sparker r*v - nu større end Finland

Nokia sparker r*v - nu større end Finland

Det går godt for Nokia. De sidder på 36 procent af markedet. Omsætningen var i 2006 41,1 milliarder euro, hvilket er større end Finlands statsbudget.

Mobiltelefonproducenten Nokia omsætter rigtig godt. Omsætningen steg med 20 procent i 2006, og i alt solgte Nokia telefoner og udstyr for intet mindre end 41,1 milliarder euro.

Ifølge Børsens beregninger betyder det, at Nokia faktisk er større end hele Finland. Samlet er landets statsindtægter nemlig ”kun” 39,4 milliarder euro.

I fjerde kvartal 2006 solgte teleproducenten 105,6 millioner produkter. I hele 2006 blev der solgt 140 millioner kameramobiler og 70 millioner musikmobiler. Specielt for den avancerede Nserie, er tallet 11,1 millioner enheder.

Nokia sidder på 36 procent af markedet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies