Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia taber terræn på smartphone-markedet

Nokia taber terræn på smartphone-markedet

Konkurrenterne æder Nokias markedsandele på markedet for smartphones. Apple og Samsung har begge oplevet en eksplosiv vækst på over 100 procent.

Konkurrencen på markedet for smartphones er for alvor taget til, og det har mobilgiganten Nokia fået at mærke. Således er selskabets markedsandel faldet med 10 procentpoint på et år, viser en rapport fra analyseselskabet Gartner.

I fjerde kvartal af 2008 sad Nokia på 41 procent af markedet, og det er stadig nok til at beholde titlen som det selskab, der langer flest smartphones over disken. I 2007 lå tallet på 50,9 procent.

Nogle af de selskaber, der har været med til at æde Nokias markedsandele, er RIM og Apple, som indtager listens anden- og tredjeplads. Fra 2007 til 2008 har RIM næsten fordoblet sin markedsandel, så selskabet nu står for knap 20 procent af smartphone-salget.

Apple og Samsung mere end fordobler

Apples har oplevet en vækst lidt over 100 procent, hvilket betyder, at selskabet i dag sidder på 10,7 procent af markedet. I fjerde kvartal lå tallet på 5,2 procent.

Den største fremgang står Samsung dog for. Således har selskabet formået at hæve markedsandelen fra 1,8 procent til 4,2 procent. Det er en vækst på 133 procent.

Gartners rapport viser ikke overraskende, at Symbian-operativsystemet - som benyttes af blandt andet Nokia, Samsung og LG - er det mest udbredte med en markedsandel på 52,4 procent.

Blackberry, Windows Mobile, Mac OS X og Linux kommer på de efterfølgende pladser.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies