Nokia teaser for kommende produkt i ny video
Nokia har uploadet en simpel video til YouTube, hvori de teaser for en kommende præsentation af et nyt produkt.
Videoen varer kun 15 sekunder og med baggrundslyden fra en velproportioneret motor, vises teksten: ”Have you heard what´s coming?”(Har du hørt hvad der kommer?)
Teksten og motorlyden fader ud, og klippet slutter med et Nokia og Windows Phone logo – Ingen dato eller yderligere hints til specifikationer eller lignende.
Det er dog muligt, at Nokia teaser for den kommende Nokia Lumia 929, der også bliver kaldt for Icon, skriver IntoMobile.
Nokia Lumia 929 skulle blive den bedste og hurtigste Windows Phone til dato, med specifikationer der overgår den topspækkede Lumia 1520. Lumia 929 vil dog blive i et mere lommevenligt format med en fem tommer full HD skærm.
Lumia 929 forventes præsenteret på det amerikanske marked i første omgang, og herefter måske til resten af verden.
Kilde: IntoMobile