Nokia-telefoner får Microsoft Office

Microsoft har meddelt at de vil indgå en alliance med verdens største mobilproducent.

Nokia-telefoner får Microsoft Office

Microsoft vil i dag annoncere et samarbejde med Nokia om, at levere Microsoft Office til den finske producents mobiltelefoner. Sådan lyder en officiel melding ifølge Reuters.

I 2010 vil udvalgte Nokia-telefoner få adgang til den nyeste Office-pakke, og samtidig vil der blive lanceret en online-version i stil med Google Documents.

Og netop Google ser ud til at være grunden til den kommende alliance. Google tilbyder gratis deres online Office-konkurrent Documents, hvor der også er mail tilgængelig.

Microsoft vil ikke kommentere på samarbejdet før senere i dag, når de officielle udmeldinger er klar.