Nokia: Tre nye Classic-mobiler

6700 Classic, 6303 Classic og 2700 Classic er de tre nye mobiltelefoner, som Nokia har præsenteret i dag.

Nokia: Tre nye Classic-mobiler

Nokia har præsenteret tre nye modeller i Classic-serien, og der er lidt til alle typer. Kendetegnet ved 6700 Classic, 6303 Classic og 2700 Classic er, at de er enten mid-end eller low-end til en fornuftig pris.

Ifølge Nokia er 6700 Classic, en forbedret version af 6300. Man får den velkendte brugervenlighed fra Classic-serien, men på samme tid har telefonen fået fem-megapixels kamera, GPS-navigation og “hurtig dataadgang”. Prisen bliver 2.200 kroner inkl. moms.

Til en noget lavere pris på 1.250 kroner inkl. moms kan man i stedet få 6303 Classic, som dog stadig har 3,2 megapixels kamera, 3,5mm jackstik, 2,2″ farveskærm og batteri med “fremragende levetid”.

Er man til det helt basale, er der 2700 Classic, som er helt nede og koste 600 kroner inkl. moms. Her får man plads til hukommelseskort, to-megapixels kamera og musikafspiller.

Alle tre mobiler forventes i butikkerne i andet kvartal i år.

Du kan læse mere om Nokia 6700 Classic her…
 – Nokia 6700 Classic – den forbedrede 6300

Du kan læse mere om Nokia 6303 Classic her…
 – Nokia 6303 Classic – god til prisen

Du kan læse mere om Nokia 2700 Classic her..
 – Nokia 2700 Classic – det helt basale