Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia var på forkant med tiden [BAGGRUND]

Nokia var på forkant med tiden [BAGGRUND]

Der var en gang, hvor Nokia var allestedsnærværende i mobilbranchen, og Nokia 9000 Communicator var banebrydende

I anledningen af 20-året for det, der generelt bliver krediteret som verdens første smartphone fortsætter vi serien af telefoner, der var pionerer på netop den front, og turen er kommet til Nokia 9000 Communicator.

Lanceret i 1996, hvor Nokia var en af de allerstørste spillere på markedet, var Nokia 9000 Communicator lidt af et bæst. Nokia havde formået at kombinere 8MB hukommelse og en 33MHz processor, så telefonen kunne klare næsten alt, hvad den travle forretningsmand kunne finde på at forlange af den.

Læs også: Den første smarte telefon hed Simon [BAGGRUND]

Nokia 9000 Communicator var tænkt til forretningsmanden langt hen ad vejen, der havde en ganske normal telefon, når den var klappet sammen, men foldet ud fik han et helt QWERTY-tastatur, en skærm på 640x200 pixels, som var meget i '96, og muligheden for at se og redigere i Microsoft Office-filer på farten.

Telefonen var også først med en anden ting, der synes næsten uhørt, at det har manglet i dag. Nokia 9000 Communicator var den første mobile enhed, der kunne vise grafiske elementer i en browser. Det er et vigtigt skridt i forhold til at komme frem til de smartphones vi kender i dag.

Læs også: Trådløs opladning bliver endnu bedre

Den var stor med sine 158x56x27 mm og sine 397 gram, men det største problem for telefonen og Nokia var nok nærmere prisen, der lå på omkring 1000 britiske pund.

Nokia 9000 Communicator var den første i en hel serie af Communicator-modeller, hvor den sidste kom i 2007 under navnet Nokia E90 Communicator.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Morten Jensen 20-08-2014 09:32:02

Jeg var godt nok glad for den telefon den gang... Den var godt nok dyr i dataforbrug, men bare det at man kunne sidde og skrive e-mails og browse hjemmesider nogenlunde almindeligt, det var stort den gang.

6 0
Søren H Thomsen 19-08-2014 17:57:47

Hvor er det altså ærgerligt, at Nokia har sat denne kæmpeføring på markedet over styr. Der er vel ikke sat større føring over styr, siden Dynamo Dresden røg ud af Cup Winners Cup i 1986.

9 0
Steffen M 21-08-2014 14:00:23

Nåh -der nu mange firmaer som har sat deres føring over styr. Bare for at nævne et par stykker: Kodak, IBM - og Motorola, som for ca. 10 år siden havde en af de mest solgte mobiltelefoner (før smartphones æraen) Razr V3. Herefter gik det hurtigt ned af bakke for dem, da de ikke formåede at lave en seriøs efterfølger og blev overhalet af andre firmaer. Sådan kan det gå hurtigt i vore dage.

0 0

Om brug af cookies