Nokia vil stadig udbrede deres Windows Phone-navigation

Idéen om at udbrede Nokia Drive til andre producenters mobiler fastholdes. Mere nyt om få dage, lyder det fra Nokia.

Nokia vil stadig udbrede deres Windows Phone-navigation

I sommer meddelte Nokia, at navigation via den såkaldte Drive-app ikke længere vil være forbeholdt selskabets egne telefoner.

Frigivelsen af Windows Phone 8 skulle give andre producenter adgang til tjenesten, men Nokia Drive er endnu ikke at spore på f.eks. HTC 8X.

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at planerne er droppet, skriver Pocket-lint.com. Sitet har forsøgt at få en liste fra Nokia, som viser, hvilke mobiler der vil blive leveret med Drive-app’en.

Uklarheder efter Windows Phone pressemøde

Indtil videre må den finske mobilproducent være svar skyldig. Informationerne vil først være klar “i de kommende dage”, lyder det.

Læs også:
Nokia Drive lærer nu dine kørselsvaner – men ikke i Danmark