Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia World 2011 - nu skal Apple og Android sættes på plads

Nokia World 2011 - nu skal Apple og Android sættes på plads

Kommentar: Nokia har en unik chance for at sætte konkurrenterne som Apple og Android på plads. Jeg tror det sker – hvad tror du?

Nokia har det ikke let. De seneste år har været fyldt med katastrofeprodukter, ledelsesudskiftninger og manglende anerkendelse af Apple og Android som store konkurrenter på smartphone-markedet.

Den nye topchef Stephen Elop, med en fortid i Microsoft, spillede da også hurtigt sin strategi på banen, der inkluderede et tæt samarbejde med hans gamle virksomhed, Microsoft, samt ordene ”Windows Phone vil i fremtiden være vores primære smartphone-strategi”.

Symbian-systemet blev med ét tryllet om til et mere eller mindre ligegyldigt softwareprojekt, der forventes at blive brugt som platform for smartphones i lande, som ikke er så velstillet som Vesten generelt.

MeeGo lever videre i det skjulte som et udviklingsprojekt, primært med fokus på ”nørder”. Men dette kan også ses som Nokias backup-plan, hvis man bliver uvenner med Microsoft.

Med topledelsens udmelding i forhold til Windows Phone, er der ingen tvivl om, at almindelige mobilkøbere, skal holde sig LANGT væk fra MeeGo-produkter som N9. MeeGo vil ikke få nævneværdig interesse fra hverken Nokia eller applikationsudviklere. Sidstnævnte er nemlig typisk koncentreret om at satse udviklingskronerne, hvilket er der hvor kunderne er.

Nokia blev ydmyget for vildt

Apple introducerde iPhone i 2007 mens Nokia kom med Nokia N97, som deres bud på fremtidens smartphone. Nokia mente, at deres produkt kunne erstatte både kamera, computer, muskafspiller – ja, hele internettet, skulle være mobilt.

Apple mente sådan set det samme som Nokia, men ville samtidigt gøre betjeningen let – og det vigtigste redskab var fingeren.

Google spillede ind med Android som en ”lavpris iPhone” og med lovprisninger om det geniale i open source.

Nokia tabte denne kamp for vildt, og måtte se sig ydmyget. Her stod mobilkæmpen, slået af firmaer, som i princippet INGEN forudsætninger havde for at producere mobiltelefoner. Det må have gjort ondt langt ind i den finske selvbevidsthed, at nationalsymbolet ikke kunne holde stand mod et par ”butikker” med blot den amerikanske drøm i kufferten.

Forklaringen er på katastrofen er enkel: Nokia glemte at tage kunderne alvorligt og fejlvurderede markedet totalt.

Nokia comeback – ”ha ha – tro på det”

Kampen om smartphonekunderne er slet ikke slut endnu. Siden Nokia World 2010 har jeg ikke tvivlet på Nokias evner til at gøre comeback. Der var mange rigtige ting på vej i 2010 – optimeret Symbian-platform, enestående kamera i Nokia N8, fantastiske batteritider, fremragende skærme og ikke mindst antenneteknologi og samtalekvalitet, der bare virker.

Nokias konkurrenter har sikkert grint på direktionsgangene; ”ha ha – mere af det samme Symbian-hø”. Og jeg husker stadig tydeligt, hvordan selv store danske teleselskaber ikke engang troede på Nokias muligheder, da samarbejdet med Microsoft blev annonceret.

Jeg har dog aldrig været i tvivl om potentialet i Windows Phone som platform. Heller ikke Nokias evner på hardware, produktion og brandværdig, har fået min skepsis.

Nokia bliver lig med Windows Phone

Windows Phone er en naturlig efterfølger til iPhones iOS-system. Enkelt og elegant på en måde, der pludselig får iOS til at fremstå som en halvrodet affære, og Android som et loppemarked i et forsamlingshus på en dårlig dag.

Alle ved hvad Microsoft, Outlook, Hotmail og Office er. Der tales ikke om ”Tekstdokumenter” men om ”Word dokumenter” - og en computer kører Windows – sådan er det!

Vi er alle vokset op med Nokia og tilhørsforholdet er næsten mere baseret på følelser end teknik – mange føler nærmest Nokias nedtur helt ind i hjertet.

Når man kombinerer Microsofts knowhow på software med Nokias tilsvarende på hardware, så skal det give gevinst, der efter min vurdering bliver så stor, at man om et par år ikke længere taler om Windows Phone-systemet, men om Nokia-smartphones.

Kunderne vil lære, at skal de have en Windows Phone, så står der ikke HTC, LG eller Samsung på, men Nokia. For hvorfor skulle man vælge kopierne, når den ægte vare også er tilgængelig – og måske virker bedre?

Spændende produktnyheder på vej

Jeg forventer præsentationen af minimum én topmodel samt et par punkter i mellempris-segmentet. Alle med Windows Phone, naturligvis.

Den ene af modellerne, sandsynligvis topmodellen, vil komme til salg inden julehandlen.

Mon ikke også der kommer et par ”sidegevinster” i form af Symbian-produkter til øvrige områder af verden.

Jeg er spændt på, om der bliver noget nyt omkring Nokia N9. Men aggressiviteten har den seneste måneds tid nærmest være panik-præget; Nokia har SÅ gerne ville overbevise køberne om, at det er NU de skal købe N9.

Mon ikke dette handler om, at de godt ved, at det virkelige fede er på vej – og derfor bare skal have N9 væk fra varelageret, under påskud af, at det er ”den eneste rigtige smartphone”.

Jeg håber....

…at Nokia har forstået, at vi ikke gider kedelig hardware. Nu skal vi have det fede design, de gode materialer samt de værdier at Nokia står for.

Jeg er også spændt på at se, hvordan Nokia vil skille sig ud fra konkurrenterne.

Min fornemmelse siger mig at Nokia nok skal klare den, og ikke skuffer. Det er NU chancen er der, for én gang for alle, at sætte Apple og Android på plads.

Fremtiden for smartphones hedder Nokia og Apple – Android, tja, mon ikke deres loppemarked når det kommer til brugervenlig, ender med at blive ”den nye Symbian”.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Superjumper 26-10-2011 15:19:21

Nej selfølgelig kan nokia ikke det fordi, nokia er bøsset, det er kun bøsser der køber nokia!!!!!!!!

0 0
svenn 27-10-2011 11:35:14

Go' mobilhumor Super, dvs. at bøsser er den befolkningsgruppe der er flest af i verden?
Det er nyt for mig, og sikkert mange andre.

0 0
Kim 27-10-2011 12:11:30

Det er vist ikke der vi finder forklaringen på den eksplosive befolkningstilvækst... ;)

0 0
Tommy 28-10-2011 11:54:35

lol!
good one

0 0
Nygaard 26-10-2011 12:22:29

Magen til useriøs, subjektiv, indholdsløs artikel skal man lede længe efter! Det her må til dato være mobilsidens journalistiske lavpunkt, og jeg har alligevel kigget med i nogle år efterhånden!

"NOKIA er pisse seje. Alle de andre er dumme og går fallit nu." Bah!

Lad os nu se hvordan det kommer til at gå, inden der bliver kastet lovprisninger til højre og venstre!
NOKIA har i 4-5 år stået og jokket sig selv over fødderne, mens iOS og Android har sikret sig en MEGET solid plads på markedet og kæmpe fanskare. Det bliver mere end bare en hård kamp for NOKIA at komme ind på det marked - de starter jo i praksis fra 0 med et helt nyt styresystem (der indtil videre ikke har bevist noget og endnu ikke har kunne levere seriøs konkurrence til de to giganter på markedet)

0 0
Kim 26-10-2011 13:01:26

Nokia har jo netop også en meget solid fanskare. Og siden Elops udmelding i februar, har Nokia-verdenen stået i stå og ventet på at WP-telefonen blev lanceret.
WP7 sælger bedre en Android gjorde ved lancering, og Nokias brand er stadigt blandt de stærkeste i Mobilbranchen.
Markedet er stadigt eksplosivt ekspanderende - og du glemmer vist at Symbian sådan set stadigt er mest udbredt. Nokia har rigtigt mange gode kort på hånden, men det afhænger naturligvis af hvordan Nokia 800 modtages af forbrugerene.

0 0
Nygaard 26-10-2011 15:01:10

NOKIA's såkaldte "fanskare" består efterhåndne kun af dem, der bare køber en billig telefon fordi de skal have noget der kan ringe og sende beskeder. Det er ikke dem der kommer til at udbrede NOKIA/WP7 telefoner.
WP7 sælger hurtigere, fordi Android og iOS allerede har banet vejen - og har nu MANGE gange større markedsandel.
NOKIA er absolut ikke et stærkt brand. Hvor har du været de sidste 4-5 år??? De har leveret det ene stykke lort efter det andet, rasler ned i salgstal og har endda selv undskyldt overfor dem der har købt deres high-end produkter, fordi de godt selv var klar over at det de har solgt er noget ragelse.
Symbian er DØDT! Ifht. Android og iOS er det et forhistorisk levn, der stille og roligt vil dø med alle de middelmådige telefoner der pt. holder det i live, hvis ikke det da får lov at leve videre i low-end telefoner det matcher Symbians kvaliteter. Hvorfor tror du selv NOKIA har opgivet det som en seriøs konkurrent?

0 0
Tommy 26-10-2011 16:07:05

Jeg arbejder inden for marketingbranchen, og specialiserer mig for teleområdet. At sige, at Nokia ikke har et stærkt brand er ikke kun forkert, men tangerende til den stupide side. Det er helt i orden at du ikke har særlig stærke følelser for Nokia og jeg medgiver at deres brand er ikke hvad det har været men det er stadig nummer 2 af brands.
Hvis du vil vide mere kan du købe Superbrands-bogen der udkommer hvert år. Her er en forsmag:
http://www.superbrands.nu/en/superbrands/superbrands_2010.asp#top5

Jeg er dog enig i at der er et godt stykke vej til android + ios og at symbian ikke var nogen succes.

0 0
Nygaard 26-10-2011 22:54:15

At NOKIA stadig står stærkt i discountsegmentet (hvor LANGT størstedelen af deres salg har været, siden den nye smartphone bølge blev startet i 2007) har jo ikke meget med high-end markedet at gøre. De har leveret så mange dårlige produkter de seneste år, og gang på gang solgt nye projekter som de har forladt kort efter, og dermed efterladt brugerne med dødsdømte produkter. NOKIA er i mit hovede (hvor der kun tænkes i high-end produkter) ca. lige så attraktive og troværdige som LG, og det siger ikke så lidt. Det i lyset af, at det netop er mennesker som mig der skal lokkes til at købe NOKIA's nye produkter vurderer jeg derfor som værende en særdeles svær kamp at vinde.

Stol du bare på markedsanalyser og deres vurdering af brand værdi, men i sidste ende er det os forbrugere der bestemmer hvad der er guld og hvad der er lort.

0 0
Kim 27-10-2011 10:23:09

Nu er "vi forbrugere" jo ikke kun begrænset til Cphipsters og TH Hansen segmenterne.
Du må lade være med at tro, at lille Dannevang er et retvisende billede af hvordan Verdenen er skruet sammen. Du bliver bare forskrækkelig overrasket hvis du kommer lidt ud i Verdenen så. Folk har nogle andre værdier andre steder.

Desuden så passer det ikke rent faktuelt, at Nokia ikke har solgt smartphones.
Q4 sidste år solgte de flere Symbian3 smartphones end Samsung og Apple gjorde - tilsammen. Og Symbian er ikke et forladt dødsdømt produkt, man har bare fortalt forbrugerene hvornår man vil holde op med at udvikle og supportere det. 5 år ude i fremtiden - langt de fleste vil have været nødt til at skifte til den tid, om ikke andet så fordi at betteriet er gået dødt.

Der mangler i den grad en buisness telefon, ud over RIM har der ikke været det siden N90. Og her er der et kæmpe segment, hvor tilliden til både Nokia og Microsoft er stor.

Det er helt i orden at du ikke vil købe et Nokia produkt. Jeg ville aldrig selv købe en LG telefon (man skal aldrig sige aldrig, men).
Men den fede dame er ikke en gang begyndt at varme stemmen op, til sin sang om Nokia.

0 0
Henrikmand 26-10-2011 09:23:04

Jeg læser dette indlæg på samme måde, som jeg læser Lederen i dagens avis. Med andre ord er det chefredaktørens personlige reflektioner over en eller flere aktuelle begivenheder.

Her er der nemlig plads til at fremlægge en holdning til begivenheder, UDEN at skulle diskutere processorkraft, OS og sagsanlæg med læserne.

Ingen (!!!) kan klandre en chefredaktør for at have en personlig holdning.

Heller ikke i mobilbranchens loyalitets-belastede (grænsende til fanatiske) verden.

Jeg synes faktisk det er lidt befriende at læse den slags her på siden. Hvorfor skal Ledere være forbeholdt den trykte presse?

0 0
Michael A 26-10-2011 10:00:50

Du har da ret i at der i mediets "Leder" skal være plads til plads til at fremlægge en holdning til begivenheder. Men nu er artiklen her altså ikke en Leder... ;-)

0 0
Michael A 26-10-2011 09:04:45

blev da vist væk i sandet på badestranden under den Nokia-betalte charterferie, hva?. Skod nu cigaren, tag stråhatten af og kom hjem til virkeligheden igen.

Som realist er det mere end svært at forestille sig, at en fabrikant som Nokia der generelt kun har skuffet de sidste 3-4 år, ud af den blå luft skulle komme med noget unikt der kan "sætte Android og iOS på plads".

Mht. "Nokias evner på hardware", så ser det ikke ud til at hverken Apple, HTC, SE, Samsung osv. har problemer med at være med dér. Og mht. operativsystem, så er det jo ikke sådan at Google og Apple ligger side om side og drikker Martini på en strand, mens Nokia fumler med "det sidste skud i bøssen".

;-)

0 0
Tommy 26-10-2011 10:06:20

gennem mit arbejde har jeg mere kontakt til diverse teleselskaber, 3, TDC, Telia, Telenor - alle de store og alle siger overensstemmende at deres kunder MEGET gerne vil have Nokia og det er lige fra butiksmedarbejdere til ledelsen der erfarer dette. Nokia har bare ikke haft gode nok produkter.
Så Nokia skal nok komme igen, selvom deres brandværdi ikke er den samme som i 2005...

Dette vil blive et skoleeksempel hos både CBS, KU og RUC. Der er masser af tage af. Produkt innovation - hvordan man kan ligge nummer 1 til at gå helt i baglås og derfra komme på benene igen (N) viser klart at Nokias innovation ikke er helt væk).
Ledelsesmæssigt er der også sket masser af brølere - Elops kommunikationsevner gør dog at de stadig ikke h-ar været helt nede at vende (Cand.ling.merc - kommunikation, anyone?) Og brandingmæssigt er der også nok at tage fat i(CLM + MCM)

0 0
Kim 26-10-2011 11:04:33

Osborne-effekten, har i snakket om den? :)

0 0
Tommy 26-10-2011 12:29:40

Osborne er fuldstændig ligegyldigt. Her er tale om et uudforsket område hvor det at være firstmover kan give store fordele og hjæpe på brandværdi og bundlinje. Lederne er bare nogle pussies pga finnanskrisen, men de fatter ikke at ved at lave nogle få investeringer til 1 million som inkluderer mobil hjemmeside og NFC strategiske steder så vil de kunne få ovenstående effekter hurtigt, nemt og billigt. Og de virksomheder jeg snakker med, er 1 mil peanuts - de bruger mere på kuglepenne, men er alligevel på hælene det er hjerneblødende dumt ikke at hoppe på vognen hurtigst muligt.
/rant off ;)

0 0
Kim 26-10-2011 12:52:27

Osborne er kun ligegyldig, hvis Nokia kommer op igen. Ellers er det netop et skoleeksempel.

I Q4 sidste år solgte Nokia flere smartphones på Symbian3 platformen, end Samsung og Apple solgte tilsammen. Det fik Elop egenhændigt stoppet, med først den brændende platform, og siden annonceringen af WP partnerskabet, uden at have afløseren til Symbian klar (Osborne-effekten).

... Men det passer ikke helt at afløseren ikke var klar; N9 har ligget og ventet i godt et halvt år i en skuffe. Men passer ikke ind i Elops plan.

Det undrer mig dog gevaldigt, at man ikke shipper Nokia 800 i USA - det er jo ligesom USA der er hele grunden til at brænde Symbianplatformen, og undsige MeeGo.

0 0
Tommy 28-10-2011 11:46:58

jeg tror nu ikke N9 bare har ligget passiv, men den kunne da sikkert have været klar noget før hvis Nokia havde sat flere ressourcer ind hos N9, men nu var symbian jo deres hovedfokus og sådan er det - det andet er datid.

Nokia skal nok komme tilbage især med hjælp fra Win 7.5 og senere 8. Når 8eren kommer tror jeg vi ser et kæmpe boost for så er alt mere sync-venligt ligesom hvis man har hele Apple-pakken og det kan der klart være fordele i! Så er der apples ecosystem til dem der er på facebook og ser porno, og får folk der vil lidt mere avancerede ting såsom office og gaming så er der win 8 + xbox ect.

0 0
Kim 28-10-2011 14:03:00

N9'eren har, ifølge udviklerne, ligget passivt i næsten et halvt år. Det er derfor der allerede er en update på omkring 3500 ændringer og features på vej - fordi de har udviklet videre siden den blev lukket for produktion. :)

0 0
Kim 26-10-2011 09:52:26

Altså, både Meamo og MeeGo sætter Android og iOS til dørs. Man har bare af en eller anden uforklarlig årsag valgt ikke at forfølge dem.

Hardwaremæssigt så er det Nokia der har stået for innovationen, hvor de andre producenter har taget det i brug. Samsung er en smule undtaget med deres skærmteknologier. Og f.eks. er kamera-teknologien i hos Nokia noget helt andet end de andre producenters. Selvom Apple vil bilde os ind at de (selv har opfundet noget som helst, hah!) er blevet hurtigst, så passer det jo ikke. Både HTC og Nokia er jo hurtigere end ip4S.
Apple går stadigt i stykker bare man kigger vredt på dem, det problem har du bare ikke med Nokia.

Og vi har jo også lige set "det nye" iOS. Hold da fast der er sket kvanteskridt der hva? Der er både kommet voice-control (Nokia '05 med N90), og noget clouding... pheew!

0 0
Michael A 26-10-2011 10:12:31

Jeg vil medgive dig en del af det du skriver, meeen... at 'Nokia hw-mæssigt har stået for innovationen', er nok at tage munden lidt for fuld.

0 0
Onkel_Per 26-10-2011 00:56:15

Men morsomt at læse :-)

0 0
26-10-2011 08:38:06

Jeg tror nu min næste telefon skal være en WP7.5 fra Nokia, og jeg har ejet både iPhone og Android. Ikke nogen fanboy her. Jeg synes bare det var forkert at udråbe Androids død.

0 0
Onkel_Per 26-10-2011 11:11:12

Nu var det jo ikke henvist på dig/dit indlæg.

Derimod på den tydlige fanboynisme der skinner igennem i selve artiklen.

0 0
26-10-2011 11:50:53

Det må du undskylde, men jeg giver dig helt ret.

0 0
25-10-2011 23:26:08

Det er sjovt at i udråber Androids død samme dag som i offentliggør artiklen om at Android overholder både Nokia og Apple i dette år i norden.

Men vi må jo se, jeg tror at der er plads til 3 store os'er. WP, iOS og Android. De udfylder hver en rolle og endda en efterspurgt rolle og hver vil de få et omfattende økosystem bag sig:
WP medwindows, der med Windows 8 bliver udbygget betydeligt. Desuden er Zune et glimrende alternativ til iTunes. Det her er dog WP's store akilleshæl.
iOS med Itunes, der dog trues markant af Amazon og Netflix på indholdssiden. Det er en kamp Apple bliver nødt til at holde sig indeni. Desuden har de et glimrende produkt, omend de på et tidspunkt bliver nødt til at bevæge sig væk fra en startskærm med ikoner for at følge med WP og Android. Dette ryk bliver interessant og skal lykkedes i første omgang. Apple har dog kun et produkt og jeg tror det er utopi at tro det bliver altdominerende.
Android med Googles online infrastruktur i ryggen. Maps, Search, Google+, Picasa osv. Dette holder Android kørende, samt et nyt fokus i ICS på brugervenlighed(hvilket ifølge engadget, gizmodo, arstechnika osv) er lykkedes helt fantastisk. Google presses selvfølgelig også af fragmentering(der dog skulle blive bedre med et mere færdigt vanilla Android), Facebook(der presser google på mail og søgninger, og som den "grundlæggende" side på nettet) og det alderende java-grundlag. For ikke at tale om patenter.

Det interessante ved Nokia World bliver ud fra Nokias synspunkt ikke kun om hardware spiller. Det er de gode til, så det skal nok gå. Det interessante bliver hvorvidt de kan skille sig ud softwaremæssigt. Om Nokia Maps er fantastisk og om integrationen af disse specielle Nokia-features er god i WP. Ellers er Nokia bare en hardware-producent og vil falme og Nokia-ånden vil dø. Det er der jeg føler Nokia skal levere i morgen. Selv Samsung laver jo god hardware i dag!

0 0
Kim 26-10-2011 08:29:28

WP er eneste seriøse buisness OS, hvis vi ser bort fra RIM der nok næppe opnår større markedsandele i DK end de har nu.
Det er klart en fordel for WP, og derved Nokia (der jo et eller andet sted også er den eneste seriøse buisness telefon producent, bortset fra Blackbarry).

WP bør have en masse potentiale. Cloud og office-services er f.eks. allerede aktive, og langt bedre end f.eks. Iphone - hvis størrelse betyder noget i alle fald.

Der er ikke så mange apps på på Android, men jeg vil gerne endnu en gang anfægte at kvantitet og kvalitet er det samme. Nu kunne jeg ikke lige så nemt få et antal ud af win marketplace, så jeg er ikke sikker på hvor mange apps der hedder noget med "fart" der. På android market ligger tallet på 1.317. Win marketplace har ingen "prut" hvor android market har 42.
https://market.android.com/search?q=fart&so=1&c=apps

Men jeg tvivler nu også på at Android dør i overmorgen ;)

iPhones succes kan ende med at blive deres undergang. For der er intet at hente for hipsters længere, når oldemor og grønthandleren også står med en iPx. Næste toy kunne sagtens blive en Nexus, men jeg tror der går lidt længere inden vi for alvor oplever et skifte. N9 er også er bud på et hipster-alternativ, men igen må man huske på at den ikke er på markedet i særligt mange lande.

... man forventer at vi i Norden er både omstillingsparate og nysgerrige. Ikke karakteristika man sætter på hverken tyskere, indere eller amerikanere.

0 0
26-10-2011 08:43:43

Jeg er enig i Android Marked, og Appstore for den sags skyld, har mange apps jeg aldrig kunne finde på at downloade. Dog har AM de gode og relevante, flere af dem mangler stadig til WP, men de kommer. Det er ikke på markedsniveau man vil se trenden, det bliver det samme til alle telefoner og især om nogle år, hvor html5 og sådan noget er slået igennem for alvor.

Apple er sårbare fordi de kun har et produkt. En dårlig udgivelse og de skal vente et år før de kan rette op på det. Det er godt nok lang tid. Desuden mangler det billige alternativ, og hvem ved hvordan det vil påvirke salget af den dyre iPhone, såfremt man udvikler og sælger en billig.

Jeg spår også Android en stor fremtid indenfor gaming og generelt tror jeg der er plads til alle 3.

Vi så jo endda med MeeGo at man godt kan udvikle nye gode styresystemer sideløbende med og med den evige mulighed for en ny revolution a la Iphone 2007, så er der jo ingen der ved hvad der sker...

0 0
Kim 26-10-2011 09:37:47

Ja, jeg syntes nu også det bliver spændende at se, hvordan Samsung og Tizen-projektet kommer til at køre. For hvis det betyder at Samsung trækker sig fra Android på sigt, så står Google tilbage med Motorola, og et par troløse producenter.

0 0
Footiefan 25-10-2011 23:52:37

Godt skrevet - og helt enig :-)

0 0
Kim 25-10-2011 23:02:23

Det er meget muligt at Nokia Danmark og i nogen grad Sverige har markedsført N9. Men den er ikke sat på markedet i nogle af de store markeder som Indien, Tyskland, Stor-Britanien og ikke mindst USA.
Det er forskæmmende, at til trods for at du prøver at tage de internationale briller på, så har du ikke lavet lektien. N9 har aldrig været forsøgt en kommerciel succes. Dagen efter præsentationen, der var udskudt i flere måneder og lanceringen blev ligeså, der lavede Elop et lille ups-film-slip af den WP tlf vi med næsten 100 pct får at se i morgen. Nemlig WP versionen af N9 - Nokia 800. Godt forsøg ellers...

0 0
svenn 25-10-2011 22:51:40

Nærmest et Statement. Denne artikel er en klassiker.
Lidt sjovt, for jeg har liget været sammen med 2 hhv. And. og iP. fuld-fanatikere.
De haglede Nokia ned, for dårlige mobilos og bagvendt system der slet ikke virker.
Jeg hiver min Nokia C7 Anna frem, og banker den ned i bordet (den kan nemlig tåle det) og siger til dem: Så fortæl mig dog, hvad det er der ikke virker.
Det var ingen af dem istand til, for de kender nemlig slet ikke Nokia eller Anna.
Og de ville slet ikke være med til at lave en sammenligningstest, af frygt for at deres LG og iP skulle være for langsom i et eller andet og falde igennem.
Som i så meget andet her i livet er der meget snobberi og uvidenhed i mobilverdenen.
Det er så let for de kloge hoveder at sige at noget er verdens værste bæ, uden at kende til produktet overhovedet.
Lidt som dem der påstår at en Fiat idag ruster op på rekordtid, blot fordi de har hørt at alle Fiat 127 årgang 1973 rustede.
Her på forum'et er der ihvertfald nok af dem, dem der tror de ved alt, og ser ned på alt andet end det de selv har.
Nokia har sovet, ingen tvivl om det.
Men som bjørnen der kommer frem fra sit vinterhi, gør Nokia det samme,med hvæssede kløer.
Mange (for) store firmaer har prøvet det, bare se firmaer som VW, der nærmest var på vej til selvudslettelse med deres program af hækmotorbiler. De så lyset og sendte først VW Passat, og så VW Golf på gaden i 1974, og resten er historie. De laver næppe flere fejlskøn.
Det gør Nokia nok heller ikke mere.
Og så skal vi lige have B&O op i gear også, men det er noget helt andet.

Hilsen fra en tilfreds Nokia ejer, med tvungen iP3 noget af dagen.

0 0
Kim 26-10-2011 09:07:03

Nokia har sat sig for at bruge 900 mill € på en om-organisering af hele virksomheden, hvor næsten 700 mill er brugt efterhånden.

Samtidigt har de to seneste regnskaber været bedre end forventet, til trods for væsentlig tilbagegang. Visse markeder havde faktisk fremgang i Q3.
Jeg kunne godt ønske mig at man brugte flere og andre kilder her på siden. F.eks. så har jeg selv mere interesse og tillid til forbes.com end jeg har til eb.dk...

0 0
G2 26-10-2011 08:50:00

Hørt!!! Altså den del med at folk ikke ved nok om hvad der findes på markedet.... det er typisk os danskere at fokusere kun på det vi har, og at det ER det bedste i hele verden. Jeg savner virkelig at folk er mere åbne overfor andre platforme. Hader folk der er fanatikere på den måde.
Har selv haft adskellige telefoner: Windows Mobile, Android, Symbian, iPhone og snart en WP7, og de har alle været super go'e på hver deres måde. Jeg mener ikke man kan danne sig en mening før man har prøvet dem alle.

0 0
Anders 25-10-2011 22:48:05

Det bliver Android, som Nokia kommer til at snuppe markedsandele fra. IPhone ejere vælger også iPhone næste gang de køber ny mobil. Mange ejere af Android mobiler aner ikke engang hvilket operativsystem der er på deres mobil. De ved blot at de enten har en Samsung, HTC eller lign. Det hænger sammen med at Android ikke er et brand, der står stærkt i folks bevidsthed. Med andre ord vil mobilkøbere, som ikke vælger iPhone være ligeglad om deres mobil er Windows phone eller Android under den forudsætning at den dækker deres behov, hvilket begge platforme jo sandsynligvis gør.

0 0
Gizmo 25-10-2011 23:10:16

Jeg tror det vil ikke ændre ret meget på kortesigt. iPhone ejer vil nok blive ved med at købe iPhone. Mens android og windows phone (nokia) vil kæmpe mod hinanden i kommende tid. Men fleste android producenter laver også windows phone, så det betyder ikke det store for dem. Der er kun tre selskaber som skille ude, hvor Motorola (snart google), sony ericsson som satser på hele hjerte på android, og nokia satser med windows phone. Konkurrence er altid godt, men nokia skal kæmpe ualmindelig hårdt at vinde tabte terrain tilbage android, og det skal nok blive blodig, og det interssant udvikling er, halv del af alle solgte android mobil skal betale licens til microsoft, og flere komme til, og android er for det mest open source, men ikke længere gratis at bruge.

0 0
Jesper Friis 26-10-2011 23:04:22

Jeg er iphone bruger, men jeg skifter til nokia N9/800 jeg skal bare lige finde ud af om jeg vil meego eller windows. Så man kan altså godt skifte side.
jeg tror at en del af iphone brugerne er hoppet på iphonen pga. design og "jeg vil skille mig ud" bølgen.
Nu er en iphone ikke unormal mere og Nokia har vist at de kan være med på design ræset. Så jeg tror faktisk at spillet er meget mere åbent end hvad os lommefilosofer og amatør marketings/salgs analyserende smartphone brugere, er klar over.

0 0
Michal 25-10-2011 21:49:09

Det bliver fantastisk, MS& Nokia er stærkt på vej tilbage.

0 0
Damkær 25-10-2011 21:41:35

Lene, så sæt dig dog ned og lær en Android så slemt er det altså dog ikke.
(Tager din tidligere "blog" om fragmenteringen i Android med her):)

Selvom det kunne være nok så godt, tror jeg simpelthen aldrig Windows phone når at blive kæmpe stort, nok har de nærmest krævet monopol på computer markedet, men det er da også en omgang ustabilt kopi hø.
Håber langt mere på at Google eller Apple kommer i front med et et computersystem snart, end M$ på mobilmarkedet.

0 0
Mobilsiden 25-10-2011 21:44:17

@Damkær: Sorry - men desværre ikke mig der har skrevet dette her... Har bare sat den online for John - og derfor stod mit navn der lige i en kort periode... Beklager

0 0
27-10-2011 14:29:11

vil mobilsiden ikke skriv lidt om at n9 er kommet i hvid og at der nu officilt er en større opdatering på vej ?

måske få en kommentar fra nokia på en forventet dato i dk på såvel telefon og opdatering..

stor ros for dækning indtil videre
fra nokia world 2011

0 0
Styxx 25-10-2011 21:33:52

Nu skal folk nok begynde at whine over at du "holder med Nokia" :D

JA!! Jeg tror (og håber) på det. Tror - endelig - Nokia har lært lektien. Glæder mig sindsygt til at følge med i morgen, her på siden.

Håber de nye Nokia telefoner kommer til at sparke Æblet så hård i kernerne, at det giver genlyd i hele branchen ;)

0 0
Styxx 25-10-2011 21:35:48

Nå, halvdelen af mit indlæg blev ikke posted :S

0 0
Kristian 25-10-2011 21:31:17

Godt med en lang artikel for en gangs skyld.

Dog er den meget personligt præget, men dette giver alligevel også en bevægelse i sproget og teksten.

Sjovt at skribenten tror på et gigantisk comeback fra Nokia. Personligt tror jeg Android og iOS vil holde på sine markedsandele, selvom en Nokia 800 kommer på banen.

Glæder mig til Nokia World i morgen, tror dog først nokia slår igennem om mere end et år.

0 0
26-10-2011 08:47:11

Ja, en rigtig god artikel:-)

Jeg tror det kommer til at være vendepunktet for Nokia... hvor lang tid det kommer til at tage ved jeg ikke, men det her er starten på det:-)

0 0
Asger 25-10-2011 21:26:48

Jeg tror dog ikke at Android vil synke så dybt, bare fordi Nokia kommer med igen. Til gengæld tror jeg at software udviklingen vil komme til at gå hurtigere, pga. den ekstra konkurrent. Både for iOS og Android. Men ingen tvivl om at Windows Phone og Nokia bliver genialt.

0 0

Om brug af cookies