Nokias aktie styrtdykker

Efter annonceringen af særdeles dårlige salgstal har Nokia aktiekurs lidt et alvorligt knæk.

Nokias aktie styrtdykker

Salgstallene og mobilpriserne ralser ned hos mobilproducenten Nokia, der derfor har set sig nødsaget til at nedjustere forventningerne til andet kvartal af 2011. Salget i Devices & Services forventes at ende på 6,1 milliarder euro, og ikke som forventet 6,6 milliarder euro.

Det har til gengæld sat sit tydelige præg på Nokia-aktien, der er faldet med ni procent til det laveste niveau i 13 år.

Nokia har dog ikke helt mistet modet, og håber på, at de dårlige tider er en del af de sotre ændringer der for tiden sker i Nokia.

Nokia dropper nu helt at komme med et bud på resultatet for første halvår af 2011.

– “Strategiske overgangsperioder er svære. Vi anerkender behovet for at levere fremragende mobilprodukter, og derfor må vi skynde på udviklingsprocessen,” skriver administrerende direktør Stephen Elop i en pressemeddelse.