Nokias Android telefon lanceres muligvis som Nokia X

Flere rygter fra Nokias Android-lejr tyder på en low-range model, som lanceres i en række farver og under navnet Nokia X.

Nokias Android telefon lanceres muligvis som Nokia X

Telefonen, der tidligere var kendt som Nokia Normandy, er en low-range telefon tiltænkt de spirende markeder. Nu er en lille liste af specifikationer blevet lækket af Evleaks, der underbygger denne påstand – hvis det da er rigtigt.

– “2 x” 1 GHz Snapdragon processor (dual core?)

– 4 tommer display (480×800)
– 512 MB RAM
– 4 GB intern hukommelse
– 5 megapixel kamera
– 1.500 mAh batteri
– Dual-SIM

Evleaks nævnte også, at telefonen skulle komme i seks skarpe farver, samt at den skulle have “Nokia Store + 3rd party”. Præcis hvad det betyder vides ikke umiddelbart, men det lader til at Nokia vil bibeholde sin egen app store sammen med noget andet som ikke hedder Google Play.

Selvom der ikke er tale om en højdespringer af teknisk karakter, så er det stadigvæk en interessant udvikling fra Nokias side. Men det er endnu uvist om Nokia overhovedet har tænkt sig at lancere den.

Kilde: Phandroid