Nokias HERE Maps klar til alle Android-telefoner

Først var det kun Samsung, der fik glæde af Nokias offline-kort på Android-fronten, men nu kan alle få dem

Nokias HERE Maps klar til alle Android-telefoner

Efter salget af hardware-afdelingen til Microsoft, skal Nokia tjene penge på software, og noget det mest populære er finnernes HERE kort. Tidligere var de kun tilgængelige til Samsungs telefoner, men nu kan alle andre med Android også hoppe med på vognen.

Appen er lige nu i beta, og den er ikke på Google Play. Derfor skal man ind på Nokias HERE-hjemmeside for at få fat i appen.

Læs også: Nokia HERE kort kommer måske til iOS og Android

I og med at den ikke er på Google Play, så kræver det, at man justerer sine indstillinger, så man kan installere filer fra andre kilder end Google Play.

HERE Maps største force er, at man kan bruge kortene til navigering uden en data-forbindelse. Det betyder eksempelvis, at på turen på tværs over USA i en åben vogn skal man ikke betale for data, mens man bliver navigeret af appen.