Nokias Lumia-telefoner vinder design-pris

Der er meget ros til Nokia’s Lumia-serie – og nu vinder to af modellerne en design-pris.

Nokias Lumia-telefoner vinder design-pris

20 internationale designeksperter udvælger hvert år de vigtigste nyskabelser indenfor design, i forbindelse med The International Design Excellence Awards på The Henry Ford Museum i Michigan, USA.

Og i år er to af Nokia’s Lumia-telefoner altså blandt de i alt 36 guldvindere. Med i konkurrencen er 1.670 produkter i 21 kategorier, som indebærer alt fra badeværelsesudstyr til cykler.

Juryen fremhævede Nokia’s Lumia-serie, for dens karakteristiske bidrag til smartphonens udvikling.

”I et marked, hvor det er blevet svært at differentiere sig, giver Nokia Lumia et frisk perspektiv. Den ikoniske formgivning er personlig og indbydende uden at ofre præcision, og konstruktionen er moderne, effektiv og veludført ned i mindste detalje. Det er en modig, guld-værdig indsats, og jeg er glad for at se Nokia genvinde sin design ’swagger’,” lød skudsmålet fra dommer Jonah Becker, Principal and Creative Director, One & Co.

Det var modellerne Nokia Lumia 800 og 900, som løb med guldpriserne. Du kan læse nærmere på IDSA’s hjemmeside, hvad de skriver om Lumia 800 og Lumia 900.

– Læs anmeldelsen af Nokia Lumia 800

– Læs anmeldelsen af Nokia Lumia 900