Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokias musiktjeneste en fiasko

Nokias musiktjeneste en fiasko

Et år efter lanceringen af musiktjenesten Comes With Music har tjenesten stadig næsten ingen abonnementer.

Nokias musiktjenste Comes With Music er en dundrende fiasko med kun 107.000 abonnementer på verdensplan. Det konkluderer en analyse foretaget af Music All.

Comes With Music gør det muligt for alle, der køber en Nokia-telefon, at downloade og beholde alle de sange, de overhovedet vil, fra Nokias samling på seks millioner numre.

Tjenestens pris varierer i forhold til, hvor mange musik-minutter brugeren ønsker hver måned. Aftalen slutter efter et år, medmindre brugeren køber en ny telefon. Man beholder dog al den musik, man har downloadet.

Musiktjenesten der blev lanceret for et år siden, har flest brugere i Storbritannien, hvor 33.000 britere abonnerer på tjenesten. I Australien findes 23.000 abonnementer. I Italien blev Comes With Music lanceret for et halvt år siden, men har i dag kun fået 691 brugere.

I alt er Comes With Music lanceret i 13 lande.

Nokia vil ikke kommentere på analysen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies