Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokias roadmap afsløret og viser nye modeller

Nokias roadmap afsløret og viser nye modeller

Nokia og Microsofts plan for hvilke modeller, der skal komme i resten af 2014 og starten af 2015, er blevet lækket

Nokia, Microsoft, Nokiasoft. Kært barn har mange navne for tiden, men deres roadmap for hvilke Lumia modeller med Windows Phone, som skal ud på markedet i nærmeste fremtid, er netop blevet afsløret.

Roadmappet er Nokia og Microsofts plan for, hvornår hvilke smartphones skal på markedet. Det interessante her er tosidet, dels får vi at se, hvornår der kommer opgraderinger til eksisterende modeller, men samtidig får vi også nys om helt nye modeller, vi ikke før har hørt om.

Læs også: Nye Windows Phone modeller spottet

Som så mange gange før er det vores kære tipster EVleaks, som kommer med nye informationer om firmaerne, og disse informationer har det sidste stykke tid været utrolig præcise.

Informationerne starter med, at Lumia 930 skulle komme om ganske kort tid, altså her til sommer. Det har vi vidst og forventet i lidt tid, men EVleaks kan også fortælle, at der snart kommer en Lumia 530, som internt bliver kaldt ”Rock”. 500 serien er ofte en storsællert på grund af den lave pris, og derfor kan vi forvente, at Microsoft snart laver et event med fokus på udviklingslandene, hvor 530eren formentlig vil falde i god jord.

Hvornår Lumia 530 kommer, er dog lidt mere usikkert, for informationerne i er første omgang møntet på det amerikanske marked. Den store teleudbyder T-Mobile får 530 i midt eller sensommeren, mens en mindre udbyder først får 530 til vinter. Da Nokia står stærkere i Europa end USA, kan vi dog nok godt sætte næsen op efter sensommeren eller efteråret, med mindre Microsoft vil prioritere udviklingslandende højere end de danske forbrugere.

To mellemklasse mobiler, Tesla og Superman, der nok får modelnavne fra 700- eller 800-serien, forventes af komme i efteråret eller til vinter. Igen er informationerne møntet på USA, så det kan godt være, at en af de to modeller aldrig kommer til Europa, men det ville være underligt, hvis ingen af dem kommer, da 700- og 800-serien snart bør få en opdatering. Lumia 720 er fra februar 2013, og 820 er helt fra 2012.

Op til julesalget kommer der en topmodel fra Microsoft kaldet McLaren. Hvad modelnavnet bliver, er dog op til diskussion, men da det er en topmodel, kan det være en 1030 eller en phablet a la Lumia 1520.

2015 er mere usikker

I 2015 bliver vi selvfølgelig ikke snydt for nye Windows Phones fra Microsoft og Nokia, men her er der kun modelnavne, og ingen indikationer om det er en mellemklasse, topmodel eller kameramobil.

I Foråret 2015 kan vi forvente ” Makepeace” og ” Dempsey”. I sensommeren bliver der plads til ”Cityman” og ”Talkman”.

Hvad siger du til de seneste informationer, er der noget som frister, eller er det hele lidt for ukendt til at planlægge næste smartphone køb?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies