Nokias to Android-smartphones først klar i starten af 2017

Nokias to Android-smartphones er først klar i butikkerne i 2. kvartal 2017. Bekræftelsen kommer overraskende nok fra Microsoft, som netop har solgt Nokia.

Nokias to Android-smartphones først klar i starten af 2017

Hvis du venter spændt på at kunne købe en af Nokias to kommende og i den grad længe ventede Android-smartphones, må du væbne dig med en smule tålmodighed endnu.

Det lader nemlig til, at de to topmodeller afsløres lidt senere end først antaget.

’HMD Global (ejeren af Nokias kommercielle rettigheder i 10 år) planlægger at lancere to nye telefoner i 4. kvartal 2016 og mindst to smartphones i starten af 2. kvartal 2017,’ lyder det ifølge Nokiapoweruser.

Udmeldingen kommer hverken fra Nokia eller den nye finske virksomhed HMD global, som du kan læse mere om her. Den kommer mystisk nok i stedet fra Microsofts direktør for mobiltelefoner i Asien.

Læs også: Nokia bekræfter: Holder keynote ved Mobile World Congress 2017

Det kan lyde lidt mærkeligt, eftersom Nokia netop er blevet separeret fra Microsoft, da it-giganten solgte resterne af den finske producent fra sig. Der er dog alligevel fortsat en relation mellem Microsoft og Nokia. Ved Microsofts frasalg af Nokia røg produktionsafdelingen nemlig til firmaet FIH Mobile, som ejes af fabrikken Foxconn, mens retten til navnet som bekendt blev overdraget til HMD global.

Netop FIH Mobile styrer Microsofts fabrik i Vietnam, hvor dets produkter fremstilles – og altså formentlig også Nokia-telefoner, -smartphones og -tablets inden længe.

Nokias kinesiske chef udtalte for to måneder siden, at planen var at afsløre telefonerne i dette års fjerde kvartal – altså oktober, november eller december det med forbehold, at lanceringen muligvis kunne blive rykket afhængig af, hvordan test og udvikling af telefonerne ville forløbe.

Læs også: Nokia afslører to smartphones sidst på året 

Med den seneste udmelding fra Microsoft-chefen tyder det altså på, at Nokias comeback er forsinket en smule. Nyhederne i slutningen af 2016 bliver nemlig ’kun’ nogle almindelige feature phones som opvarmning til de to smartphones, som nu ventes at være klar tidligt i 2. kvartal. Det vil formentlig sige i april måned.

De to telefoner bliver ifølge rygter på henholdsvis 5,2″ og 5,5″ – begge med OLED-skærme og en QHD-opløsning. De bliver begge udført i metal og får en IP68-certificering, så de som minimum bliver vandtætte. Derudover kan du se frem til Android Nougat-softwaren. Om det bliver version 7.0 eller 7.1, vides endnu ikke.

Efterfølgende om temaet

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt til sagen. mobilsiden gik videre med sagen. 13/10/2016 blev historien fulgt op med sagen om PC-markedet lider på grund af smartphones og tablets – Historien bringes videre her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Smartphone..