Nordjyderne flittigst til sms-afstemninger

Danskerne stemmer flittigt med mobilen. En tredjedel af danskerne har deltaget en eller flere gange i SMS-afstemning og konkurrencer. Flittigst er de i Nordjylland.

Nordjyderne flittigst til sms-afstemninger

Man kunne nemt fristes til at tro, at Københavnerne var flittigst på SMS-tasterne. Men så må man tro om igen.

Det er nemlig nordjyderne, de fører, når det gælder at deltage i SMS-konkurrencer og -afstemninger, som for eksempel til X-Factor.

– “Mange tror måske, at det at deltage i sms-afstemninger som f.eks. X-factor er et storbyfænomen, der kun interesserer de unge. Men det er skrupforkert. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at det her har en meget bredere forankring, end man lige skulle tro. F.eks. er det folk i 30’erne, der deltager flittigst. Derfor overrasker det mig heller ikke, at nordjyderne har taget førertrøjen blandt regionerne,” siger TDC’s direktør for privatkunder, Jesper Theill Eriksen.