Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nordmændene tåler ikke at være mobilfri

Nordmændene tåler ikke at være mobilfri

Ny undersøgelse viser hvis mobilen væk mere end 24 timer får nordmændene mobilabstinenser.

En undersøgelse som teleselskabet Chess fornyligt har gennemført viser, at 58 procent af nordmændene, ikke ville kunne klare en hverdag, væk fra deres mobil i mere end 24 timer. Hos Chess er man ikke overrasket over resultatet, som var forventet.

Men det er dog opsigtsvækkende, at der vil blive vendt op og ned på mange personers hverdag, hvis nettet er nede, eller de har glemt deres mobiltelefon. Undersøgelsen viser også at nogle kan få abstinenser hvis deres telefon er uden for rækkevidde, og der er mere end en times rejse til den.

Dette resultat er mest udpræget i den norske by Trøndelag. Men det gør sig dog gældende for 350.000 nordmænd i alt.

Vender vi blikket mod amerikanerne viser samme undersøgelse, at hele 68 procent af befolkningen lider af frakoblingsangst. Det vil sige, de føler sig skidt tilpas, såfremt mobilen ikke er der, eller de ikke kan komme på nettet. Personerne kan endda føle sig stressede og paniske.

Det viser sig, at det ikke er et aldersspecifikt problem. Dog er der en tendens til, at de ældste personer i såvel USA som i Norge, ikke rammes af stress og panik i samme grad, som den yngre del af befolkningen. Deres største bekymring er, hvis deres børnebørn ikke kan komme i kontakt med dem.

Mobiltelefonen er blevet en slags livline, hvorigennem man planlægger hele sit sociale liv. Desuden lagrer man også billeder fra sociale begivenheder på mobilen, hvilket ikke kan erstattes ved et tab af mobiltelefonen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies