Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Norske Jotta vil udfordre Dropbox og Google

Norske Jotta vil udfordre Dropbox og Google

Den norske internettjenste Jotta, der tilbyder online lagring, vil udfordre Dropbox og Google i Norden.

I Norge findes internettjensten Jotta, der tilbyder online lagring af filer. Konceptet er der som sådan ikke noget nyt i, da store firmaer som Dropbox og Google tilbyder lignende services.

Jotta vil nu satse på, at kapre kunder i hele Norden og gøre sig til en seriøs konkurrent til de store cloud-tjenester.

Det skal ske ved at tilbyde serverplads i Oslo i Norge. Ifølge stifter af Jotta, Roland Rabben, ønsker mange ikke at lagre følsomme og private filer på servere i USA, da de frygter at filerne udleveres til de amerikanske myndigheder.

Norge anses som et stabilt land med lange traditioner for en stærk beskyttelse af privatlivet.

Jotta tilbydes også til danske kunder og som standard kan kunderne få 5GB lagerplads gratis.

I forbindelse med den nye kamp om kunderne skifter Jotta navn til Jotta-cloud.
                 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies