Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Note 7-skandalen kan fremskynde lancering af Galaxy S8

Note 7-skandalen kan fremskynde lancering af Galaxy S8

Med Samsungs uheldige Note 7-start, er der stor chance for, at de vil fremskynde lanceringen af næste topmodel, Galaxy S8 - den forhåbentlige redningsmand.

Foto: Baidu

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Samsung er i alvorlige problemer for tiden, og at de med dens ellers utrolig hypede og umiddelbart vellykkede Galaxy Note 7 virkelig er trådt ved siden af.

Med flere eksempler på store defekter på de første modeller, med bl.a. eksploderede batterier, har Samsung set sig nødt til at ombytte de solgte enheder, mens de i andre lande må udskyde lanceringen yderligere - i Danmark må vi nu vente til oktober.

Dette får naturligvis en enorm stor økonomisk konsekvens for Samsung, og det satser sydkoreanerne på at den næste model i Galaxy S-serien, Galaxy S8, kan være med til at rette op på. Derfor forventer flere nu, at S8 vil blive fremskyndet, og blive præsenteret før end forventet. Det skriver GSMArena via Korea Herald.

Læs også:  Rygte: Samsung deaktiverer snart alle Galaxy Note 7-enheder

Spekulationerne er naturligvis endnu på rygtebasis, men eb sydkoreansk analytiker fra firmaet KB Investment & Securities, Kim Sang-pyo, fortæller til Korea Herald: “Lige meget hvornår salget bliver gentaget, vil en tidligere lancering af den næste kvalitets flagskibsmodel synes at være den mest realistiske mulighed for at håndtere den nuværende tilbagekaldelses-krise”.

Det bliver altså interessant at se, hvornår vi får den næste Galaxy S-model at se. Endnu mere interessant bliver det måske at se, hvorvidt Samsung vælger at lancere to forskellige modeller, som har gjort de sidste to år, eller om de vælger at afskaffe den almindelige Galaxy S-model.

Se her:  Næste års Samsung Galaxy S8 kan få dual-kamera

Det har nemlig længe været rygtet at vi kun, ligesom med Note 7, får en edge-variant af Galaxy S8 og altså ikke den klassiske flade udformning af S-serien, men det er naturligvis endnu ikke til at sige med sikkerhed.

Vi har nemlig fået lækket to forskellige modelnumre på den angivelige S8, SM-G950 og SM-G955, hvilket før i tiden har været for netop den almindelige og den kurvede model, men måske kunne det denne gang i stedet gemme på to forskellige størrelser - eventuelt en S8 og en S8+

Se: Samsung Galaxy S7 bryde ud i spontan brand [VIDEO]

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies