Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Note: TDC Mobil sænker priserne

Note: TDC Mobil sænker priserne

Kunder hos TDC Mobil med abonnementerne MobilExtra og MobilExtra100 har nu fået lavere priser, oplyser TDC Mobil.

Minutpriserne for MobilExtra og MobilExtra100 sættes ned fra henholdsvis 1,20 kr. og 0,99 kr. pr. minut til 0,85 kr. som er den samme minutpris, der hidtil har været gældende for abonnementet MobilExtra200.

Foruden ændringen af minutpriserne har TDC Mobil også valgt at lade minimumsforbruget efter bindingsperiodens ophør bortfalde for abonnementstyperne MobilExtra100 og MobilExtra200.

Pris på mms desuden sænkes fra 3 kr. pr. stk. til 2,50 kr. pr. stk. Andre ændringer er, at opkaldsafgiften stiger fra 0,25 kr. til 0,29 kr., og regningsgebyret sættes op fra 25 kr. til 29 kr. Prisen på sms er uændret 0,25 kr. pr. stk.

Afregningsprincippet for alle de nævnte abonnementer er, at samtaler afregnes pr. sekund.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies