Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   N.O.V.A. kommer til iPhone 4 med unik betjening

N.O.V.A. kommer til iPhone 4 med unik betjening

SPIL: Skydespillet N.O.V.A. udnytter som et af de første spil gyroskopet i iPhone 4.

Spilproducenten Gameloft har redesignet N.O.V.A. (Near Orbit Vanguard Alliance) til iPhone 4, så spillet udnytter den høje grafikopløsning, og introducerer udnyttelse af det indbyggede gyroskop i mobilen, som en del af spillets betjening.

Gyroskopet gør det muligt at rotere kameraet, som om det var ens eget hoved, man bevægede. Ved at dreje rundt med telefonen i hånden, drejer også spiluniverset på skærmen.

Gameloft fortæller, at de i løbet af sommeren er klar med omkring 20 titler, der udnytter mulighederne i iPhone 4. Blandt andet kan man glæde sig til Asphalt 5 og Splinter Cell Conviction.

Læs også:
 - Spiltest: Fishing Kings

Se video om spillet

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Shawn S. Ø 26-07-2010 12:30:48

Spillet kører perfekt på Desire ;)

0 0
Frederich 26-07-2010 10:27:12

Kommer spillet på android market.
Jeg har nemlig selv en htc magic.
Og har du prøvet spillet?

0 0
Kasper Siggaard 26-07-2010 11:06:57

Nej spillet er endnu ikke på Android Market da Gameloft ikke er overvældende glade for Android Market. Du kan købe spillet fra deres hjemmeside nu, men der er mange begrænsninger på deres måde at distribuere spillene, f.eks. kan du kun downloade og installere alle spillene én gang. Desuden virker deres indkøbssystem ikke super godt, såååå.... ikke noget der kan anbefales...

Til slut bliver jeg nødt til at sige at din HTC magic med alt sandsynlighed ikke kan køre spillet tilfredsstillende, da spillet lige knap kan køre på Nexus One med en bedre CPU.

Hvis alt dette ikke har skræmt dig, kan du tjekke det ud på Gamelofts hjemmeside...

http://www.gameloft.com/android-games/nova/

0 0
Norupz 26-07-2010 14:21:23

Det er da noget fis du skriver der! Jeg har en HTC Desire og spillet kører flydende på den.

Jeg vil give dig ret i, at de kunne have gjort mere ud af ens brugermuligheder inde på hjemmesiden. Som foreksempel muligheden for at re-downloade et af de spil som man har købt.

Men hvis du har en file explorer på din mob (jeg anbefaler ES), så kan du gå ind i din download mappe på dit SD-card. Der ligger apk-filen og med den kan du geninstallere spillet, lige så mange gange som du lyster ;-)

Derudover er spillene af top kvalitet! Jeg undrer mig stadig nogle gange over at det er en mobil jeg spiller på, især når jeg tænker på go'e gamle snake på min Nokia 3210. *SNØFT*

Indtil videre har jeg haft fingrene på NOVA & HawX, og det er top klasse spil, der kan varmt anbefales.

Og så er det til en pris på ca. 18 kr. pr. spil!

PS.
En lille hint fra mine personlige oplevelser i spillene:

BRUG HØRETELEFONER! Det gør spiloplevelsen SÅ meget større!

0 0

Om brug af cookies