Nu er Huawei verdens andenstørste mobilproducent

Tech-giganten Apple må se sig overhalet af Huawei.

Nu er Huawei verdens andenstørste mobilproducent

Det går godt for den kinesiske mobilproducent Huawei, som for første gang kan kalde sig for global toer, når det gælder smartphonesalg.

Nyeste tal fra analyseinstituttet Counterpoint Research indikerer, at Huawei har overhalet Apple på markedsandelen i både juni og juli måned.

Samsung fører dog fortsat den globale top 3, med en del af den mobile lagkage som er næste lige så stor som Apples og Huaweis lagt til sammen.

Tallene bygger på samlede salgstal af enheder fordelt over 300 mærker i 40 lande kloden over.

Læs også:  Huawei Mate 10 får ’kantløs’ display

Apple comeback

Counterpoint forskningchef, Peter Richardson, anser det dog for sandsynligt, at Apple vil genindtage sin globale andenplads.

” Det er en vigtig milepæl for Huawei […] Men denne stime kan vise sig at være midlertidig, for den årlige iPhone-opdatering er lige om hjørnet. Det illustrerer dog med hvilken hast Huawei har vokset.” forklarer han.

Han øjner samtidig nogle potentielle udfordringer for det kinesiske brand i visse nøglemarkeder. Særligt den manglende udbredelse af Huawei telefoner i Sydøstasien, Indien og USA kan blive en hæmsko for Huawei ambitioner om at cementere pladsen som global toer.

Herhjemme, har Huawei også et godt tag i de danske mobilkøbere. I det seneste kvartal fremgik det, at næsten 15 procent af de solgte smartphones kom med Huawei-logo på.

Læs også:  Huawei-salget eksploderer i Danmark

Mere til nyheden

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 6/9/2017 kørte vi nyheden; Disse mobiler understøtter HDR og Dolby Vision i Netflix – Historien finder du her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.