Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nu er Radio 100FM også på iPhone

Nu er Radio 100FM også på iPhone

DR P3, The Voice og nu også Radio 100FM findes som radioapplikationer til iPhone og iPod Touch.

Radio 100FM screenshots til iPhone og iPod Touch applikationen
Radio 100FM screenshots til iPhone og iPod Touch applikationen

Brugere af iPhone og iPod Touch kan nu lytte til Radio 100FM på mobiltelefonen. Applikationen er netop gjort gratis tilgængelig i App Store, skriver Radionyt.com

 - "Vi lancerer version 1.0 som tilbyder basal streaming og playliste-information, men vi fortsætter udviklingen i løbet af 2010 med nye og spændende features", siger programdirektør Nik Goodman fra Radio 100FM.

Senere på året vil 100FM også lave applikationer til Nokia, Blackberry og Android telefoner.

iPhone-brugerne er generelt flittige til at lytte radio på mobilen. En undersøgelse fra DR viste i december 2009, at 40 procent af alle iPhones i Danmark, har P3-applikationen installeret.

Læs også:
 - P3's iPhone-app er tilbage i iTunes
 - Stor succes for P3 på iPhone
 - The Voice er et hit på iPhone

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies