Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nu får Blackberry-mobiler apps fra Android

Nu får Blackberry-mobiler apps fra Android

Ny firmware fra Blackberry skal sikre, at Android-udviklere kan bringe deres arbejde direkte over i Blackberry World.

Selvom Blackberry direktør er optimistisk om fremtiden, så er virksomheden midt i en enorm hård periode, set i lyset af konkurrencen fra de andre platforme. 

Indtil nu har app-udviklere til Blackberry, skulle bruge deres dedikerede software til udvikling af apps, men det er snart ikke længere nødvendigt.

Virksomheden udsender nemlig snart en firmware-opdatering, der giver Android-udviklere mulighed for, at portere deres software direkte over til Blackberry World. Det skriver goodereader.

Indtil videre har 4 forskellige udviklere bekræftet for sitet, at de er blevet kontaktet af Blackberry, for at bringe deres apps til platformen. Det forlyder desuden, at der ingen decideret arbejde er med at overføre softwaren, så længe at den er optimeret til en 4-6” skærm. Det eneste udviklerne skal gøre er, at oprette en udvikler-profil hos Blackberry, og så indlægge nye app-beskrivelser og screenshots. Så skulle kunderne kunne downloade dem på samme måde, som de hidtil har gjort siden lancering af Blackberry 10.

Blackberry bringer disse Android-apps til kunderne af Q5, Q10, Z10 og Z30, og skulle efter sigende være helt klar til at udsende opdateringen. Dog lader det til, at de afventer med at markedsføre nyheden, indtil de har minimum 10.000 Android apps at tilbyde deres kunder.

Kilde: goodereader.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies