Nu kan du forudbestille HTC 10 i Danmark

Allerede nu kan du forudbestille et eksemplar af den helt nye HTC 10-topmodel til levering i starten af maj måned.

Nu kan du forudbestille HTC 10 i Danmark

HTC har netop løftet sløret for den nye topmodel, HTC 10, der tager alt det bedste fra forgængeren, One M9, og kombinerer det med tidens bedste specifikationer og lyd i absolut topkvalitet.

HTC har endnu ikke meldt ud præcist hvornår salget skydes i gang i de danske butikshylder og på webshops, men allerede nu kan du slå til og forudbestille et eksemplar på HTCs egen hjemmeside. HTC Concept Store oplyser dog, at den forventede leveringsdato er tirsdag den 3. maj, hvis du forudbestiller.

Læs også: HTC 10: Her er den

Officielt kommer HTC 10 i første omgang kun til Danmark i farverne Carbon Grey og Glacier Silver, men på forudbestillingssiden kan du også snuppe et eksemplar i den mere eksklusive guldfarve (Topaz Gold).

Prisen ligger på €799, og da du får den leveret ganske gratis med 1-2 dages Express-levering til Danmark, bliver den samlede pris i danske kroner altså 5.950 kroner, som er 40 kroner under den vejledende pris i Danmark.

Læs også: HTC 10: Det første møde

Hvis du foretrækker at købe HTC 10 i en fysisk butik, kan du se frem til, at blandt andet Elgiganten, TDC, Telmore og Telenor vil føre topmodellen, når den lander i butikshylderne i løbet af maj måned.