Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nu kan du købe den nye OnePlus 3T i Danmark

Nu kan du købe den nye OnePlus 3T i Danmark

To uger er gået siden lanceringen af den nye OnePlus 3T-model, og nu er den landet i den europæiske handel, heriblandt i Danmark.

Foto: OnePlus.net

For to uger siden kunne den kinesiske smartphoneproducent OnePlus overraske med en opgraderet OnePlus 3, der går under navnet OnePlus 3T.

Prisen er røget 300 kroner i vejret, men til gengæld byder den også på flere nævneværdige opgraderinger af hardwaren såsom et 400 mAh større batteri, et nyt 16 megapixel frontkamera og den seneste Snapdragon 821-processor.

Læs også: OnePlus 3T - Fortsat et fantastisk køb [TEST]

Der skulle ikke gå mange dage, før salget startede i USA, og nu er turen kommet til Europa og Danmark. Salget blev skudt i gang i nat, og derfor kan du allerede nu lægge den officielle hjemmeside, OnePlus.net, visit og købe et eksemplar af telefonen til en fortsat utrolig skarp pris på 3.299 kroner.

På nuværende tidspunkt er OnePlus 3T kun tilgængelig i den nye og lidt mørkere farve Gunmetal, som både findes i varianterne 64 og 128 GB. Vælger du denne farve, vil der gå cirka 4 dage, før den sendes fra OnePlus' lager. Lige som med den nu udgåede OnePlus 3 vil du også få muligheden for at købe OnePlus 3T i farven Soft Gold, som dog kun findes med 64 GB lagerplads. Denne farve er dog endnu ikke klar til salg.

Læs også: OnePlus 3T i tal: Pris, specs og tilgængelighed

Skulle OnePlus 3T stå på ønskelisten denne jul, bør det ikke være noget problem at nå at få et eksemplar hjem i tide. Med den gratis leveringsmulighed forventes telefonen nemlig at blive leveret til hjemmeadressen den 7. december, mens utålmodige sjæle kan betale 89 kroner for at få den leveret to dage hurtigere.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies