Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nu kan du købe Lenovo Moto G5 i Danmark

Nu kan du købe Lenovo Moto G5 i Danmark

Den nye mellemklassemobil Moto G5 fra Lenovo har, som ventet, fået dansk debut i de første butikker, og det er til en altid skarp pris.

Foto: Lenovo

Nu kan du lægge de første danske webshops visit og købe Lenovos nyeste mellemklassesmartphone: Moto G5, som blev afsløret ved dette års Mobile World Congress.

Efter afsløringen af telefonen for præcis to uger siden lød det fra Lenovo, at den ville være at finde i de danske butikker i starten af marts måned med et prisskilt på 199 euro - cirka 1.599 kroner.

Det viser sig at holde stik, for netop som vi er kommet et stykke ind i marts måned kan du nu købe Moto G5 hos - indtil videre - ComputerSalg og CDON for netop 1.599 kroner.

Læs også: Lenovo Moto G5 og G5 Plus: Stærk pris, batteri og kamera

For den pris får du ganske meget smartphone for pengene: En 5” Full HD-skærm, en ottekernet Snapdragon 430-processor på 1,4 GHz, 3 GB RAM og 16 GB lagerplads med mulighed for at opgradere med op til 128 GB ekstra lagerplads med et microSD-kort.

Bagpå får du også et 13 megapixel kamera med fasedetektering for lynhurtig autofokus. Foran sidder der et 5 megapixel selfiekamera.

Derudover finder du et relativt stort batteri i Moto G5 på 2.800 mAh, som, kombineret med den strømbesparende processor, ifølge Lenovo bør give to døgns batteritid.

Selv om prisskiltet er relativt lavt, bærer designet ikke præg af det. Telefonen er nemlig fabrikeret i aluminium, som samtidig er gjort vandafvisende (men ikke vandtæt). Du skal derfor ikke bekymre dig om, at Moto G5 får et lille skyl regn i det danske ustadige vejr.

Moto G5 Plus er endnu ikke klar i butikkerne

Foruden Moto G5 afslørede Lenovo også den større Moto G5 Plus, som også stod til at få dansk debut samtidig med Moto G5. Det er dog ikke sket.

Læs også: Lenovo-chef - det har vi satset på med Moto G5 [WEB-TV]

Inden for ganske få dage ser det dog ud til, at de første forhandlere begynder at starte salget af den 5,2” store Moto G5 Plus. Prisen på denne bliver 2.299 kroner, hvor du får en lidt kraftigere Snapdragon 625-processor, en større skærm, 16 GB ekstra lagerplads, et 3.000 mAh stort batteri og endnu hurtigere opladning. Begge telefoner kommer med Android 7.0 Nougat-softwaren ud af boksen.


Motorola Moto G5 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies