Nu kan du købe OnePlus’ gratis virtual reality-brille

OnePlus’ nye virtual reality-brille, som kan bruges til at se præsentationen af den kommende OnePlus 2-smartphone, kan nu købes online.

Nu kan du købe OnePlus’ gratis virtual reality-brille

Har du endnu ikke har oplevet virtual reality-verdenen – det næste helt store – hvor du får en helt ekstrem indlevelse i spil og film? Så er OnePlus’ lancering af en sådan brille en god anledning til at prøve det.

Læs også: Tre OnePlus 2-modeller spottet: Får 4 GB RAM

I forbindelse med den kommende lancering af OnePlus 2 kan du nu købe denne nye brille lavet ud af pap. Den er baseret på Googles Cardboard-design, hvilket betyder, at du blot skal indsætte din smartphone i brillen. Gennem de to linser og det todelte billede fra smartphonens skærm får du et 3D-lignene billede, der med hjælp fra sensorerne i telefonen giver en helt unik oplevelse.

Livestreamen af OnePlus 2-lanceringen kommer til at foregå i en virtuel event, hvor du med brillen kan komme helt tæt på den nye telefon – og netop brillen kan du altså nu købe.

Læs også: OnePlus 2 afsløres 27. juli ved særlig virtuel event

For at få flest mulige brugere med på virtual reality-vognen vælger OnePlus at sælge brillen helt kvit og frit. Det eneste, du skal betale for, er fragten til Danmark, som dog koster 70 kroner. Du har altså her den absolut bedste og en af de billigste muligheder for at få fat i en virtual reality-brille.

En anden fordel med OnePlus’ Cardboard, som den hedder, er at den er tilpasset til at fungere med smartphones helt op til 6”. Det ses ikke med de fleste andre Google Cardboard-briller, som typisk kun klarer telefoner op til 5”.

Læs også: OnePlus 2 får en lynhurtig fingeraftrykslæser

Hvis du vil bestille et sæt OnePlus-briller hjem, skal du skynde dig forbi den officielle hjemmeside, mens de er på lager. Alternativt kan du deltage i denne konkurrence, hvor der trækkes lod om 1000 eksemplarer med fragten betalt.

Tilbage er der kun afsløringen af telefonen, der finder sted den 27. juli klokken 16:00 dansk tid.

Mere om temaet

Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. 2/7/2015 fulgte redaktionen op med nyheden om Tre OnePlus 2-modeller spottet: Får 4 GB RAMKlik her for at gå til artiklen.. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..