Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nu kan du også bruge Too Good To Go i supermarkedet

Nu kan du også bruge Too Good To Go i supermarkedet

Too Good To Go indgår nu et samarbejde med flere store dagligvarebutikker, og det betyder billige varer til kunderne og mindre mad i skraldespanden.

Appen To Good To Go, hvis primære mål er at bekæmpe madspild, er på rekordtid blevet enormt kendte, og ikke mindst, anerkendte både i Danmark og i resten af verden.

Indtil nu har det dog primært været restauranter og bagere, som har været en del af projektet, men nu åbnes der altså også op for flere store supermarkeder. Det skriver To Good To Go i en pressemeddelelse.

Se også: Køb billig mad med appen Too Good To Go og bekæmp madspild [TIP]

Helt konkret har de landet en aftale med Kvickly, Spar, Din Købmand, OK Plus og SuperBrugsen. Noget som i den grad hujer Too Good To Go’s CCO, Adam Sigbrand:

“...Derfor betyder det alverdens for os, når forretninger så som Kvickly, SuperBrugsen, OK plus og SPAR ser en mening i at indgå, et samarbejde med Too Good To Go. For det er de store brands der viser vejen for de mindre forretninger"

I første omgang gælder det kun varer fra brød- og frugt/grønt afdelingen, men de håber på at kunne udvikle til andre af supermarkedernes såkaldte frisk-varer.

Læs også: Amazon revolutionerer supermarkedet med ny teknologi

Kvickly er som nævnt nu blevet en del af To Good To Go, og allerede nu er deres butik i Albertslund oprettet i appen. Et samarbejde, som indtil nu har været en succes, fortæller varehuschef Jonas Møller:

"Vi gik ind i projektet, fordi vi i Kvickly ønsker at slå et slag for et bæredygtigt miljø. Konceptet går hånd i hånd med alt det Coop står for...Og kunderne har taget meget positivt imod konceptet."

Det synes højst tænkeligt, at Too Good To Go kun vil udvide deres bibliotek af butikker og madsteder endnu mere, og man kunne nemt forestille sig, at andre af de store dagligvarebutikker vil hoppe med på vognen.

Læs denne: Optjen fordele og tilbud fra 7-Eleven og MENY i MobilePay

Skulle du ikke være bekendt med To Good To Go, så går konceptet i alt sin enkelthed ud på, at cafeer, bagere og restauranter kan sælge den mad, som de ellers ville have smidt ud - bare til en langt lavere pris.

Too Good To Go findes til både Android og iOS.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies