Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nu kan du prøve det nye Office med touch

Nu kan du prøve det nye Office med touch

Med Windows 10 om hjørnet kører Microsoft i stilling med nye trykvenlige Office-applikationer

Microsoft præsenterede for nyligt deres kommende styresystem, kaldet Windows 10, og vakte opsigt ved at springe det gyldne 9-tal over. Det ventes at de forhåbningsfulde forbrugere kan få fingre i denne 10’er senere i 2015.

Læs også: Windows 10 - her er nyhederne

For at vise sin dedikation har Microsoft i dag, den 5. februar 2015, udgivet en tidlig version af 2016 Office-suiten der skal sikre produktiviteten i Windows 10.

Der findes i dag mange Windows-Pc’er med touch-skærm, men ofte har man hørt kritik for ikke-fingrevenlige knapper og menuer. Denne nye software bringer netop et touch-optimeret interface, så arbejdet også kan udføres i tablet-form.

For at afprøve denne tryk-optimerede oplevelse, skal du tilmelde dig Microsofts Insider Program, der lader dig afprøve den seneste, men ikke færdige udgave af Windows 10. Microsoft foreslår selv at man ikke installerer denne version på sin daglige enhed.

Dernæst kan du hente Word her, Excel her eller PowerPoint her

Læs også: Windows 10 på mobilen 

For at sætte skub i app-udviklingen i Windows-verden, har Microsoft sørget for at strømline Windows 10 så det fungerer på alle skærmstørrelser og type af enhed. Derved skulle det blive nemmere og mere attraktivt for udviklere at bidrage til applikations-biblioteket.


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies